13. januar 2011 - 14:18
Jeg har læst tre fabelagtige bøger. To af dem var krimier, og
den sidste var, nåerh ja - typisk mig. Det er første gang at jeg
har læst en krimi. Jeg har et eller andet med kun at gå efter to
bestemte genrer/handlinger, når jeg træder ind i Bog &
Idé. Det er en anelse mystisk, fordi enten bliver jeg dybt
forarget eller dybt forfærdet. Jeg har en idé om, at bøger om
stinkende rige New York'er teenagere, interesserer mig. Måske er
det fordi det ser så fint og drømmende ud, på mange af omslagene. I
hvert fald ender jeg tit med sådan en bog mellem hænderne og bliver
ikke en skid klogere. Noget andet der også er typisk mig, er bøger
om socialt svækkede mennesker. Stofmisbrugere, prostituerede. Det
ligger så langt fra min verden, og det er de ting, jeg bliver
betaget af. Ting, der ligger meget langt fra min verden, så det
undrer mig faktisk, at jeg ikke har givet krimien en chance. Det er
jo ikke fordi, at det er hver dag jeg opklarer et mord?
Jeg havde kun købt én bog med herned. Dumt. Men fordi jeg er født
under en heldig stjerne, havde nogle danske venner et utal af bøger
med herned. Alle krimier.
Carries Dagbog af Candace Bushnell- Jeg kan ikke
få nok af Sex & the City, generelt Carries univers, så jeg tog
det som en selvfølge, da jeg fandt Carries dagbog på boghandlerens
hylde. Selvfølgelig skulle jeg da læse Carries dagbog! Som bogens
omslag fint fortæller, så handler bogen basalt om Carrie før Sex
and the City. Smukt, lækkert, skønt - skulle man tro. Men jeg synes
faktisk ikke den levede op til mine fulde forventninger. Det er dét
med de forventninger, man skal ikke have dem. Det gør ingen gavn,
kun skade. Hvis jeg ikke havde skruet forventningerne op på 200,
kunne det godt være, at jeg var blevet mere begejstret. Historien
er fin, man stifter bekendtskab til Carries High School liv. Møder
venner, fjender og måske en kæreste? Tillid og udvikling er to af
de store temaer, og man bliver helt sikkert også påvirket, hvis det
ikke går Carrie helt lige så godt, som hun vil have det. Jeg synes
det er enormt spændende at høre om hende før SATC. Det mangler de
jo helt vildt i serien! Hvem er hendes mor? Hendes far? Har hun
nogle søskende? Alt bliver fortalt i denne bog, og det er jo dét,
man har købt bogen for. Men der mangler noget; der mangler noget
vaskeægte Carrie humor. Hun er mere stædig og feministisk i bogen….
Men man udvikler sig jo. Det er dét, der er hele idéen.
Manden Der Ikke Var En Morder af Hjorth
Rosenfeldt - Titlen siger vidst alt. En krimi med politi, mord,
våben, hele svineriet. Unge Roger bliver fundet død i en mose.
Hjertet er skåret ud. Det er op til Rejseholdet, samt hjælpere
(Sebastian Bergman og Haraldsson, de to hovedpersoner) at opklare
mysteriet. Sebastian påtager sig selv opgaven. Han er psykolog og
døjer selv med personlige problemer, som han ved hjælp af
efterforskningen føler han løser. Haraldsson er politimand og lidt
af en bøv. Han vil så gerne gøre tingene rigtigt, men han
ender alligevel med at være uduelig. Fra start til slut er man helt
opslugt af bogens univers, og gang på gang får man tanken: "EEEJ,
DET KAN KUN VÆRE HAM, DER ER MORDEREN, DET KAN DET ALTSÅ KUN, KUN,
KUN". Lidt senere finder man så ud af, at det overhovedet ikke kan
være vedkommende. Virkelig spændende og meget humoristisk. Jeg blev
vild med bogen og læste den på én dag. Kan anbefales!!
Journal 67 af Jussi Adler-Olsen - Endnu en krimi.
En krimi, der ramte mig meget dybt. En historie, der fik mig til at
ville sætte mig mere ind i emnet, når jeg kom hjem. Læse flere
bøger af samme forstand. Selvom det forfærdede mig helt utroligt.
Journal 67 er en bog i en serie af flere forskellige historier.
Grundhistorien er den samme. En gammel politimand, der opklarer
glemte sager nede i kælderen, sammen med hans to hjælpere. Ret kort
fortalt. Her er der selvfølgelig nogle personlige problemer dem i
mellem, men dét der virkelig drog mig ind i universet, var bogens
handling. Nete er hele sit liv stødt på uretfærdigheder. Der er
ikke noget, der sådan rigtig er gået godt for hende. Hun har kun
mødt mennesker, der gjorde hendes verden til et helvede. Nete er en
meget naiv pige, men man skal ikke tage fejl af hendes intelligens.
Hun har bare aldrig rigtig lært hvad rigtigt og forkert er. Som
lille løfter hun skørtet for drengene, fordi de gerne vil have det,
og når hendes fætter Tage kommer på besøg, vil han "lege" med
hende. Hun kan ikke se, hvad der er forkert i det. Hun ender med at
blive gravid. Det er begyndelsen på hendes helvede. Hun bliver
misbrugt, voldtaget. Hun ender på et kvindehjem i Sprogø, der er så
forkert, at jeg næsten ikke kunne læse ordene. Tanken om at "noget
lignende" har fundet sted i den tid, er så uudholdeligt.
Kvindehjemmet på Sprogø. Et hjem for "mindre begavede" kvinder, så
de kunne lære, at være ordentlige piger. De værste piger blev
tvangssteriliseret. "De dumme kvinders generation måtte ikke
udbredes". Der er tale om kvinder, der måske endda blot var
ordblinde. Nete er en klog pige, hun prøver at opføre sig
ordenligt, men hun er let at manipulere. Hun møder en "veninde",
der også gør livet til et helvede for hende. Alt er bare så
uretfærdigt. Historien handler så om, at 5 mennesker er sporløst
forsvundet samtidigt i en periode, og de har alle sammen en
tilknytning til Nete. De sidste par kapitler i bogen er
dræbende.
Nu er krimier blevet det sidste nye hos mig, så det kunne være
lækkert med nogle anbefalinger fra jer!