26. januar 2011 - 11:56
I går landede jeg i Kastrup. Det hele er så gråt. Alt var
allerede så gråt.
Jeg føler at der ikke er noget, der kunne være værre, end det er
nu. Jeg har lyst til at uddybe det,
men jeg har ikke brug for det. Det er for personligt. Der må være
en grænse, selvom jeg plejer
at kaste ud med mere end rigeligt. Jeg har ikke noget internet og
har det elendigt. Er det ikke Oyster,
der har et meget fint tilbud med billigt internet? Jeg må undersøge
sagen. Når min hovedpine er dæmret
lidt. Når jeg får overskud. Kender i dét, når der sker noget helt
fantastisk og man føler at det næsten
ikke kan passe, og det er for godt til at være sandt? Fx. Hvis man
vinder en million i Lotto(ej, det kan de
fleste nok ikke relaterer til), for godt til at være
sandt. Men man vinder de her penge, ugen efter, har man
det som om det var en trøst for de højere magter, for hvad der
kommer næst...
Jeg er meget overtroisk, så det er nok bare mig.
Jeg har lyst til at farve mit hår sort. Gå klædt i sort, skabe mig
og skrige "Fuck det danske system!!!!!!"
Små snotforkælede snobber, der tror vi(de) er bedst til alt i hele
verden. Nå, åbenbart ikke hva?
Selvom min grådighed aldrig har været en underspillet karakter,
det hele skal være så fint, kan det være
ligemeget nu. Det spiller ingen rolle. Mit hoved dunker. Og
jeg kan ikke engang finde ud af at tage piller...
Jeg krydser fingre. Og tænker på dig.