30. januar 2011 - 12:28
Mød mig. Jeg er verdens heldigste. Selv i svære, tvære,
sære begivenheder i mit liv, så er jeg den, der
er mest heldig. Fordi det kommer ikke an på situationen, det
kommer an på folk man støtter sig op af. Og mine
elskede støttepæle er de højeste og stærkeste. De er
Colosseum. Jeg takker, takker mange gange. Og det er vidst
også bare dét, man skal fokuserer på. Jeg er i gang med at
læse Medinas "tæt på" og selvom jeg ikke er fuldstændig viiiiiild
med den, bed jeg alligevel mærke i hendes afsnit om at takke.
Det er så vigtigt. Så tak skat, fordi du tog hen og
hentede slik, fordi jeg bare ikke kunne overskue det. Tak min
pige, fordi du åbner armene op og vil lytte og tak til alle jer,
der læser med; det holder det hele oppe. TAK OG A-FUCKING-MEN!
;-) ;-)
Nu til det moderelaterede: Jeg er så glad for den BH, er ryggen
ikke for sej altså?