7. oktober 2011 - 13:26
Jeg fik set Drive med Josephine forleden dag. Som
udgangspunt fordi jeg skulle se min kommende
mand, men selvfølgelig også for at blive underholdt. Der har
været delte meninger omkring Drive.
Der findes folk, der hader den, og folk der elsker den. Imo hører
de folk, der hader den, under kategorien
"non-fleksibel". Det er ikke sukkersød, forudsigeligt popmusik og
lutter lagkage, som man får stukket i hovedet.
Ikke typisk Hollywood. Klicherne er der, men klicherne
giver samtidigt mening. Drive er fortællingen om
en moderne helt. Helt, siger jeg? Ja - for hvilken helt; gammel
som ny, har ikke mindst et lig i lasten?
Det hører med under begrebet helt. Soundtracket og
tempoet gik hånd i hånd og hele stemningen var
guld værd. Aldrig har jeg set en film, hvor mit hjerte
sad helt op i halsen på mig.
Driveren.., Helten..., man skuffes måske over man ikke kan komme
ind i hans dybe indre, men lad mig
slå fast: Han er ikke din næste kæreste. Han er ikke en ond
person, han har "bare" et andrenalin-trang,
samt en voldelig fortid. Han er forsat voldelig, men ikke
fordi han selv vil. Han bliver tvunget, da han
nemlig inderligt er så ridderlig. Alle situationerne er
et udspring fra et udslag af den rendyrkede kærlighed
og stærke beskyttertrang for familien.
Det hele er super. God film, god film!