27. marts 2011 - 21:12
OK - først og fremmest vil jeg gerne lige sige, at jeg ikke
havde regnet med at min lille introduktion
ville blæse sig så meget op. Jeg skrev den for
sjov, og jeg troede især at sætningen:
"Hun er den mest interessante person, der nogensinde har
eksisteret" ville lyde ironisk nok i sig selv,
men jeg tog vidst fejl :D. Jeg håber ikke jeg får lidt verbale
slag nu, det er jo alt sammen bare spas.
I sidste uge overvejede jeg hele Ugen Der Gik konceptet godt og
grundigt. Jeg tænkte på hvad der
kunne være både for-og imod. Jeg fik en masse fantastisk positivt
feedback, og jeg fik den idé at
jeg selv ville prøve at kaste mig ud i det. Jeg
ved godt at det er min blog, og jeg selv plejer at
skrive om min hverdag dagligt, men i denne uge har jeg virkelig
behersket mig, så jeg denne søndag
kunne skrive et langt indlæg om min uge. Jeg synes faktisk
det har været rigtigt sjovt og hyggeligt,
at skrive om min uge, og alt i alt fik det mig bare til at holde
fast i at Ugen Der Gik er her for at
blive! Så ja, here you go... Det er ikke Gina pigen, det er ikke
min Mama, det er ikke Kronprinsesse
Mary - det er bare mig! Håber i tager godt i mod mig alligevel
:D!



Mandag: Jeg er egentligt ikke typen, der hader
mandage. Specielt ikke mandage, hvor solens stråler vækker en
godmorgen. Op og på arbejde skal man ligemeget hvad. Det
eneste tidspunkt jeg er alene på arbejdet, er et lille pusterum på
toilettet. Får lige taget et billede af mine sko - Så
beskidte. Havde jeg virkelig tænkt mig at købe pastelfarvede
converse dette forår? Om aftenen vælger mit utilregnelige internet
at boykotte mig fra mine no-life aktiviteter. Jeg vælger at smutte
hen til 7/11 og købe det forbudte og læse en god bog.


Tirsdag: Morgenvagt i stue 2. Jeg har ikke lyst
at have fri, når jeg får fri, men jeg har et par aftaler og
tager
derefter hen til Louise i Valby. Vi tager på det vildeste
roadtrip. 2x Politi Stationer, et stop hos J og hen og
hente hendes hue hos Posthuset. Hun er blevet færdig uddannet for
et par dage siden, og havde ikke engang
hentet hendes hue… før nu. Louise i en nøddeskal. Bagefter tager
vi til Spinderiet og for at købe en gave til
vores fællesveninde Lonnie.

Onsdag: Morgenvagt i stue 2. Igen. zZzz. Troede
ellers det var umuligt for mig at vågne klokken kvart i
6.
Plejer jeg ikke at gå i seng der? Fordelen er selvfølgelig at man
har tidligt fri. 13:30 og dagen er jo egentligt
først lige begyndt. Tager hen til banken for at aftale møde ang.
lån til lejlighed; Uhh.. Jeg krydser fingre.
Lonnie og jeg mødes på Stations caféen efterfølgende og snakker om
løst og fast over en kage.
Jeg må stoppe med at spise så mange kager. Jeg stopper fra nu
af. Kan jeg mon holde det?
(Hvem prøver jeg at narre). Men helt ærligt, både mandag spiste
jeg sukker og nu også i dag.
Jeg skal holde ugen sukkefri ugen ud.

Torsdag: OK - mega tarveligt at en af ungerne har
fødselsdag i dag, og der derfor er fyldt op med
chokoladeboller i hele børnern'. Jeg skal jo spise med, sådan er
reglerne. (Mine regler) Sukkerfri weekend siger vi så.
Efter en masse boller, puslespil, boldtspil, råben og skrigen får
jeg det pludseligt enormt dårligt. Har aldrig rigtigt
prøvet noget lign. Mine ører gør ondt, mine tænder gør ondt. Er
det en influenza, der kommer snigende?
Forhåbentligt ikke… VIL-IKKE-VÆRE-SYG!

Fredag: Jeg er dødsyg. Fuldstændigt. Alle mine
lemmer skriger efter omsorg. Min mor doper mig med diverse
medicin. Får vidst prøvet lidt af hvert. Lidt træt af at være
forsøgskanin efterhånden. Tager hen til min veninde,
der bor et stenkast for mig og ser X-factor. (Jeg har det med at
nægte at jeg er syg, når jeg egentligt er det).
Hun doper mig med noget naturmedicin. Jeg tror jeg har været hele
turen rundt nu. Alt fra sigøjner "medicin"
og indianer "virke"midler. Åh gud... Please gør mig rask. Imens
drømmer jeg mig tilbage til Brazil. <3
Lørdag: Stadig dødsyg. Lidt sur
over at alt det crazy medicin, som jeg i løbet af de sidste par
dage
har indtaget, ikke har den største virkning. Ligger stadigvæk helt
ubevægelig, men heldigvis kommer
min kæreste og passer mig. Jeg får en mail fra en nybagt far, der
skal navngive sit barn "Momo", og
havde derfor søgt på google og fundet mig. Jeg synes det er et
kært navn, og endnu mere kært at
være opkaldt efter en pige, med en helt fantastisk personlighed
(Michael Ende's Momo).
Fordi jeg er dødsyg og ikke har andet at lave, søger jeg selv på
google og finder ud af følgende med
ordet Momo: Momo er et eller andet bil-dele-firma, Momo er en vin,
der smager af hindbær/kirsebær,
Momo er noget meget mystisk tibetansk mad, Momo er en sød
pige i en historie.
Iøvrigt sagde min kæreste, at jeg skulle understrege at mit
kælenavn Momo, bliver udtalt "Måmå",
fordi han snart har hørt alt for mange kalde mig "Momo"... også
sov jeg resten af dagen.


Søndag: Er ved at være lidt mig selv igen. Sådan
farve i ansigtet - i ved. Jeg hoster stadigvæk, det kan man
jo
ikke bare sådan lige komme uden om. Men jeg klager ikke, fordi jeg
kan gå på mine egne ben, uden at klynke.
Jeg går en tur med min kæreste og køber mig en tallerkenrække helt
spontant. Jeg eksperimenterer lidt med grå
smokey eyes, hvilket jeg synes fungerer ret godt til mig, da jeg
synes sort godt kan blive lidt for... sort.
Hos søde fødselar bliver der serveret mexicansk og pigen ser godt
ud med mintfarvet strik og marineblå herre bukser.
Så ja, en uge med en masse kage, en masse løse ord om at droppe
det usunde, en masse sygdom og en
helt masse sol. Håber det var hyggeligt at læse :-)