23. august 2011 - 22:39
Jeg er født under en heldig stjerne. For omkring 30 år siden tog
en ung dansk fyr til Brasilien og blev forelsket.
Han blev forelsket i de glade og fantastiske mennesker, der tog
imod ham med åbne arme.
På en af hans rejser, valgte han at lægge sig i solen, og blev
fuldstændigt rød som en reje. Ikke nok med dét,
så døjede han også med en grim maveinfektion… Også behøves jeg vel
ikke gå mere i dybden?
Det hele viser sig dog at vende sig til det positive, da den
postkasse røde kulør lige så stille bliver en lækker
brun farve, og pludseligt er ølmaven også forsvundet. Det var ikke
meningen han ville tage i byen den aften,
men det gjorde han dog alligevel, og dér mødte han min mor. Min
mor blev straks forelsket i denne her slanke, solbrændte,
europæiske mand og resten af aftenen er røver historie efter røver
historie.
Både min far og mor prøver altid at overbevise mig hvem der var
mere opslugt af den anden.
Min far rejse slutter, men det gør romancen bestemt ikke. De
skriver kærlighedsbreve til hinanden og prøver
begge to at skrabe sammen til en billet, så de kan se hinanden.
Ingen af dem har røven fuld af penge,
så det er noget med at sy kjoler og sælge dem, og for min fars
vedkomne, stå ude foran Tivoli og
sælge T-shirts med selvdesignet tryk på. Historien er pladder
romantisk, og lucky for that…
for en skønne dag, efter tusinder af oplevelser og kys, kom jeg
til verdenen!
Nårhmen tilbage til hvad jeg ville bruge en million
kroner på?!
Når dagene bliver mørkere og mørkere, skynder vi os altid hjem
til Brasilien.
Her besøger vi familien og nyder vores sommerhus. De dage, hvor
det er tidligt om morgenen og mig
om min mormor sidder i hendes spisestue og læser i hendes
drømmebøger, hvad mon dén bille i håret,
man drømte om mon betød, vil jeg absolut ikke bytte om til noget
andet. Jeg nyder hvert øjeblik med hende,
at det gør helt ondt at tænke på jeg kun ser hende én gang om
året. Men....
Men jeg vil se mere. Jeg vil se mere af det store mægtige land
jeg kommer fra. Jeg vil udforske alle leder,
kroge og kanter. Jeg vil hen til Amazonas, dufte til regnskoven og
sejle gennem floderne. Jeg vil hilse på en
tukan og klappe på en abe. Jeg vil spise en grillet edderkop med
en indianer, eller måske en ristet slange?
Jeg vil tage videre til Iguazu og se udover det eventyrlige
vandfald. Jeg vil helt sikkert tage en masse
billeder, og hvis det ikke er for farligt vil jeg bade under
strålerne. Jeg vil rejse videre til Salvador,
hvor jeg vil se på de farverige huse og overværer stærke mænd
danse capoeria. Jeg vil spørge om jeg
kunne få en lektion eller to. Jeg vil tage til Rio og sætte mig på
Ipanema med en håndfuld venner, som
jeg sikkert allerede har fået. Vi vil drikke kolde grønne
kokosnødder og spille beachvolley. Jeg vil også besøge
Sao Paulo. Mest af alt fordi det er stjernenes by. Ikke for så
meget andet, men mon ikke der var en butik
eller to, der interesserer mig? Jeg vil også besøge min egen stat
Pernambuco. Jeg vil danse samba til den
lyse morgen, og klart prøve maracatu af. Jeg vil besøge min
yndlings by, Olinda, verdens smukkeste boheme by,
som er propfyldt med kunstnere og musikkere. Her vil jeg møde seje
mennesker og have et hav af filosofiske
samtaler. Her lever mennesker virkelig livet. Jeg vil dufte til
jasminblomsterne og sidde oppe på toppen og
kigge udover det hele. Og jeg vil grille! Åhh, hvor skal jeg
grille meget. Og jeg vil hen til chuhascaria,
hvor kødet smelter på tungen. Jeg vil besøge vores hus, som vi
lejer ud til et Creperia og spise en lækker
crepe (pandekage) og drikke en kold Skol (øl). Jeg vil besøge min
mormor op til flere gange.
Bare mærke hendes nærvær og tage hende med til shoppingcenteret,
hvor hun af anledningen helt sikkert
har klædt sig fint på. Jeg vil også se en fodbold kamp i Maracana.
Helst en vigtig kamp,
så jeg rigtigt får stemningen at mærke. Der er intet bedre end
fodbold i Brasilien. Folk er altid helt op og kører.
Vil for alt i verden tage en smuttur til Maracaipe og se på lækre
surferdudes, og lærer at surfe! Og hvis
Det går galt, så i det mindste bare pjaske i de kæmpemæssige
bølger...
Det er så svært at få det hele med. Jeg vil se det hele, og det
kommer jeg også til.
Jeg sidder så småt og planlægger min Brasilien tour, og det ville
ikke gøre mig noget at vinde 25.000,
som millionlotteriet
udlodder i en konkurrence, til en heldig vinder, der fortæller om
hvad man ville bruge
en million kroner på. Det ku' være sååååååå goooooodt...
Så kort og konkret: Jeg vil bruge pengene på at lære mit
andet jeg at kende.
Lære min anden kultur at kende. Lære hvor jeg kommer fra og opleve
en helveds masse…!