12. oktober 2011 - 15:54
Så er jeg hjemvendt efter en fantastisk ferie til Ranthambore
nationalpark, hvor jeg har oplevet en masse! Blandt andet rejste vi
med tog, som er noget af en oplevelse i Indien. Vi var på
tigersafari, hvor vi rent faktisk så en tiger, jeg red på kamel og
vi så en værksted for kvinder. Her er lidt billeder fra turen.

Drinking water...

Vi rejste på 1. klasse, hvilket, som I kan se, ikke er den store
luksus, men der var aircondition! Og jeg gik en tur gennem toget,
og vi sad IKKE tæt i forhold til andre! Som I kan se, kom de
igennem toget og solgte alt fra chips til chai. Og de kom ofte, på
5 timer var de forbi 40 gange! Rimelig god service, vores maver er
bare ikke lavet til at spise det. Dørene stod også åbne ud mod
skinnerne, og folk hang i de åbne døre, selvom toget kørte 100 km/t
- rimelig spændende! Toiletterne var heller ikke luksus, der var
hul gennem toilettet ned til skinnerne... Og skraldet blev samlet
sammen af en mand, som bagefter sad og puttede hvert stykke skrald
ned gennem en lille sprække i gulvet og ned på skinnerne...


Bøden for at bruge nødhammeren unødvendigt: 1000 rupees (120
kr.) eller/og 1 års fængsel.

Vi boede på et rigtig lækkert hotel, hvor "værelserne" var
luksus-telte:)


Selve parken havde også en rigtig smuk natur. Den var inddelt i
forskellige zoner, og hver formiddag og eftermiddag var det tilladt
40 biler at køre ind. Der er mange hierakier i Indien, og der var
ingen tvivl om, at hvis du er guide eller chauffør i safaribilerne,
så er du en vigtig person i byen. Uniformer er vigtige!
Politikkerne vil uddanne nogle af de lokale mænd til guider, så
hver gang vi skulle køre ind i parken, kom der en lokal mand, som
var under uddannelse. Det passede ikke de allerede uddannede guider
at have en ekstra passager, så de bestak de lokale mænd, så de ikke
gik ind i bilen. En anden overraskende ting var, at da vi kørte
rundt inde i selve parken aka. tigerområde, kom der pludselig
mennesker gående. De er åbenbart ansat af staten til at reparere
vejene inde i parken. Så uden nogen form for beskyttelse går de
rundt blandt tigere. Her er lidt andre billeder fra parken og
ferien:



















I morgen ankommer min kæreste, lillesøster og hendes kæreste.
Jeg glæder mig til at se dem, og så bliver det en uge med en masse
sightseeing og derfor spændende oplevelser:)