21. oktober 2011 - 16:03

Jeg været en tur i Agra for at opleve et must her i Indien -
nemlig Taj Mahal. Et af verdens 7 vidundere, og det er velfortjent.
Det er simpelthen så smukt i virkeligeheden, og man føler sig
rimelig lille ved siden af, og mens man står ved siden af og føler
sig lille, tænker man: hvordan har de kunne bygge det? Det tog så
også 22 år, men det er stadig et imponerende bygninsværk. Og så er
det sjovt at tænke på, at det er bygget som en grav fra Shah Jahan
til sin afdøde hustru Mumtaz Mahal. Han må virkelig have elsket
hende! Shah Jahans andre koner ligger begravet i nogle andre (og
meget mindre) mausoleumer i området rundt om Taj Mahal.

I den hvide marmor er der indlagt forskellige ædelstene i flotte
mønstre (og selv de er symmetriske)! Det er blandt andet det, som
byen Agra i dag lever af, da der over alt er souvenirbutikker med
diverse ting, hvor den teknik er brugt.

