Sari og Diwali

30. oktober 2011 - 07:03

IMG_5998

 

Først gang i en sari - og det tog tid! Hvordan får man det (meget) lange stykke stof viklet rigtig rundt om kroppen? Det kan være svært. Heldigvis har jeg fået lavet min sari, således at det er en nederdel, og så skal man "bare" lægge resten af stoffet over skulderen, men det er lettere sagt end gjort. Min veninde (til venstre) og jeg var nødt til at få nogle andre på projektet til at hjælpe os med at folde det rigtigt. Og her er så resultatet :) Nogle inderer bærer sarier til hverdag, men det bliver mere og mere udbredt, at man kun bærer en sari til fester eller andre vigtige begivenheder. En indisk kvinde sagde til mig: det er en kunst at folde og bære en sari, man skal have et talent for det. Selv synes jeg, at når en indisk kvinde bærer en sari, er det smukt! :) 

Ellers vil jeg fortælle jer lidt om Diwali, som er hinduernes vigtigste fest. Det svarer lidt til vores jul her i Danmark. Det bliver også kaldet lysets fest, så overalt er husene pyntet op med lyskæder og på selve Diwali-dagen, bliver der også pyntet op med levende lys. Så tager hver familie rundt til familiemedlemmer og beøsger dem, og der bliver spist en masse sweets! Om aftenen bliver der fyret fyrværkeri af - og det indiske fyrværkeri er kraftigt! 

Vi fejrede Diwali på børnehjemmet, hvor børnene fik sweets, et varmt tæppe, vi dansede og fyrede fyrværkeri af. Det var en skøn dag! Her er lidt billeder:

IMG_5907IMG_5829IMG_5909IMG_5960IMG_5962

Kommentarer

  • JUlie 04-11-2011 21:07

    HVilken organisation rejser du med? Jeg drømmer om at komme til indien? I så fald, hvad har du betalt for det, og er det bare helt fantastisk?

  • Josephinemejdahl 09-11-2011 12:55

    Hej Julie :)

    Ja, det er virkelig fantastisk, og jeg kan varmt anbefale det! :) Det er et super spændende land, inderne er søde, og der er lækker mad, så jeg synes klart, at du skal opfylde din drøm! :)
    Da jeg bor hos min faster og onkel, er jeg ikke rejst med nogen organisation. Så jeg kan desværre ikke anbefale en. Det kommer også meget an på, om du vil bo det samme sted, eller rejse rundt med rygsæk:) Jeg tror, at det er lidt smådyrt at rejse med en organisation, men igen afhænger det af, hvad du vil og hvor længe:) Selv har jeg brugt rimelig mange penge på det, da man for eksempel skal købe visa, flybilletter, myggespray, forsikring osv:)
    Hvis du gerne vil vide mere, kan du skrive en mail til mig på josephinemejdahl@gmail.com, hvor du beskriver lidt mere præcist, hvad du planlægger:) Så skal jeg nok give nogle gode råd:)

  • SmearoHor 21-01-2012 21:23

    That's a great article!

  • urgent care 09-02-2012 14:56

    That's a great post!

  • Peter 29-02-2012 13:03

    That's a great blog!



Skriv kommentar:

Log ind hvis du er Trendsales bruger for at kommentere.

Har du ingen brugerkonto?
Bliv medlem her eller skriv din kommentar nedenfor.