Ambassade-fester

5. november 2011 - 05:32

IMG_6409

Der er MANGE fester i Delhi, og de er gode! Ambassaderne holder selvfølgelig også en del fester, og da min onkel og faster har været her i mange år, bliver de og jeg inviteret med. Ofte bliver festerne sponsoreret af forskellige virksomheder, så de er ret overdådige. Der er store buffeter, hvor kokke står og laver mad fra forskellige køkkener. Der er lækre gift bags. Jeg har blandt andet prøvet en fest på et hotel, hvor der var tre mennesker til at skænke et glas champagne. En til at holde glassene på en bakke, en til at hælde champagnen op og en til at overrække dig glasset fra bakken... Ofte kan jeg ikke tage billeder af det, da man af sikkerhedsmæssige grunde ikke må medbringe kamera. Men disse billeder er fra Den Australske Ambassade, hvor der blev afholdt Melbourne Cup Charity Brunch. Melbourne Cup er en stor begivenhed i Australien, og det er et hestevæddeløb. Derfor holdt ambassaden en brunch, hvor pengene gik til forskellige projekter, som hjælper fattige. Så der var for eksempel tombola, lodtrækning og pris til bedst-klædte kvinde, mand, par og  bedste hat. Præmierne var for eksempel smykker, kunst, hotelovernatninger og flybilletter.

IMG_6408IMG_6412IMG_6416

Kommentarer



Skriv kommentar:

Log ind hvis du er Trendsales bruger for at kommentere.

Har du ingen brugerkonto?
Bliv medlem her eller skriv din kommentar nedenfor.