Better to bribe than die (1)

24. september 2011 - 18:31

ANNA_HAZARE_5791e

Et af de store omtalte emne i øjeblikket er korruption. Avisen Times of India har nemlig et tema om korruption i Indien, fordi en mand ved navn Anna Hazare (billedet øverst) har sat fokus på det. Han ville have en lov mod korruption gennemført, og han begyndte derfor at sultestrejke. Dette varede 2 uger, og mange indere deltog i demonstrationer. De bar alle hvide hatte, som I kan se på billedet. Husk på, at alt er relativt, og det er bestemt ikke alle som støtter korruption, men det ses.

Det siges, at alle indere støder på korruption, nogen kræver penge, andre skal betale penge. Men når man hører de konkrete historier, bliver man rystet. Historierne kommer fra artikler i avisen Times of India. De har interviewet forskellige personer, og historierne bør derfor være sande.

 

Den første historie omhandler en studerende, som ikke mente, at hun havde læst nok op til eksamen. Derfor betalte hun penge under bordet, og hun bestod eksamen.

 

 

Der havde også været en artikel om indiske piloter og korruption. Nogen personer, som var i gang med at uddanne sig til piloter, havde dumpet deres prøver helt om mod 10 gange, men til sidst betalte de "bare" penge under bordet, og så fik de deres bevis. Det er meget chokerende!

 

Fattigdomsgrænsen (below poverty line) i Indien er 296 rupees om måneden, for en der bor i byen, og 276 rupees for en som bor på landet. Henholdsvis svarer dette cirka til 10 rupees og 9,2 rupees om dagen. Hvis du lever under denne grænse, kan du få et "rationskort", så du for eksempel kan købe ris ekstremt billigt. Men også her er der korruption, da de kan komme ud for, at de skal betale penge for at få kortene udleveret.

 

Denne historie er en af de værste:

Den omhandler en mand, som lever under Indiens fattigdomsgrænse. Han fik konstateret et hul i hjertet for to år siden. Da han lever under fattigdomsgrænsen, vil staten betale for hans operation. Manden fik godkendt sin ansøgning og fik stillet de 96.000 rupees (11.000 kr.) som operationen kostede til rådighed. Papirerne ville blive sendt direkte til hospitalet. Da han selv var for svækket til at gå, mødte hans fætter op på hospitalet for at sikre, at alt var i orden før operationen. Hospitalet krævede dog lige pludselig 10.000 rupees (1148 kr), før de ville gennemføre operationen. Det havde manden selvfølgelig ikke råd til at betale, og han har nu ventet to år på at få ordnet sit hul i hjertet. Efter The Times of India har taget fat i sagen, er det kommet frem, at hospitalet havde modtaget pengene fra staten, de sidste 10.000 rupees var bare ren afpresning og korruption.

Der findes forskellige former. Der findes "speed-money", som er et lille beløb, hvor man får ting, som man har krav på, til at gå hurtigere. "Bribe" er et større beløb du betaler for at få/opnå noget, du ikke har krav på.

Kommentarer



Skriv kommentar:

Log ind hvis du er Trendsales bruger for at kommentere.

Har du ingen brugerkonto?
Bliv medlem her eller skriv din kommentar nedenfor.