1. februar 2012 - 21:58
Endnu en gang havde Trendsales moderedaktør fornøjelsen af at
overvære smykkedesigner Mai Manniches fine show under Københavns
modeuge. Showet løb af stablen på NIMB i Tivoli og osede af
overdådighed i form af rosenblade, cupcakes, champagne, sorte
balloner, goodiebags og højt til loftet.
Denne gang var JEWLSCPH´s catwalkmodeller ikke blot almindelige
modeller, men dansere der udførte uventede og udtryksfulde serier
på catwalken. Desuden var modellerne rigtige, smilende kvinder,
hvilket undertegnede synes rigtig godt om.
JEWLSCPH´s smykker var som altid romantiske, feminine og
pyntede. I kollektionen indgik blandt andet ædelstene som Ametyst,
Topaz, Quartz, Sodalite, Onyx og diamanter. Alle disse med sølv og
guld. Det æstetiske udtryk strakte sig vidt fra symbolsmykker med
firkløver, stjerner eller pile, til ovale, dråbeformede og
trekantede former. Desuden bød JEWLSCPH denne gang på 1920´er
inspirerede overdådige øreringe med diamanter og
ferskvandsperler.
En meget yndig kollektion.
Besøg
JEWLSCPH´s website her.
Find JEWLSCPH smykker på Trendsales her.








