Jobsamtale - Fake?

Tilmeld/Afmeld besv. emails | Læst af: 4425
  • Fabextreme 26-01-2012 16:20

    Jeg har nu flere gange om dagen de sidste 2 uger (tror jeg), modtaget mails fra forskellige navne af omkring, at de søger medarbejdere, der vil arbejde hjemmefra som sundhedsvejleder.
    Jeg synes jo, det lød rigtig spændende og lige osm noget for mig, da jeg så gik ind på linket og udfyldte med navn og telefonnummer.
    Men så begyndte den samme mail igen og igen at vælte ind i min spambox med at de søgte. Så tænkte jeg: Årh nej, hvad har jeg nu tilmeldt mig!

    Men gjorde ikke andet end at blive ved at tømme spamboxen. Og lige før blev jeg så ringet om, at de gerne vil have mig til samtale og jeg har fået dato og klokkeslet for ikke en samtale med nærmere et stort møde for andre mulige nye medarbejdere også.

    Jeg er dog stadig skeptisk.. Jeg ved ikke, om jeg burde være det. Men jeg må dog alligevel høre, om der er nogle af jer andre, der har modtaget lignende mails?

    Jeg fik som sagt så en mail tilsendt efter endt telefonsamtale med tid og sted for samtalen/ mødet og underskrevet står et firma kaldet: Internetmarketing. Emailadressen lyder: no-reply@forretningsmoede.dk og jeg synes bare, det virker meget mistænkeligt. Men jeg talte med en fysisk person i telefonen, der jo lød oprigtig nok og er det sandt er det da alletiders, da det er et job, jeg rigtig godt kunne tænke mig.. Men bør jeg være skeptisk her?

  • Frkmette 26-01-2012 16:22

    Mon ikke det er noget pyramidespil af en slags med nogle sundheds"kapsler" eller lignende. Jeg ville droppe at tage til mødet, da det lyder lidt lusket.
    I den tid vi lever i pt behøver firmaer ikke opsøge nye medarbejdere aktivt ved at sende mails rundt...

  • Tihi123 26-01-2012 16:44

    Min tanke er også pyramidespil, især fordi det er hjemmearbejde og som Frkmette skriver, andre firmaer sender ikke mails rundt (er det overhovedet lovligt?) men opretter annoncer på jobsider 

  • Blondie1 26-01-2012 16:45

    Står der ikke henvisning/kontaktoplysninger til virksomheden? feks CVR nr?

    Jeg ville klart være meget påpasselig med at blive FOR involveret i den slags (hvis det er "den slags")

    Prøv evt at tjekke: www.internetmarketing.com

  • Blondie1 26-01-2012 16:45

    Oops - hvor har de din email adresse fra?

  • Redhead85 26-01-2012 17:09

    Iflg deres hjemmeside er deres mail: support at internetmarketing dot com (support@internetmarketing.com) og IKKE den du har fået...FAKE!

    Desuden er siden MEGET uprofessionelt lavet

  • Mmartine 26-01-2012 18:36

    Jeg tænker også FAKE og pyramidespil - minder mig om de der Zinzanos forretningsmetoder (der officielt sælger kaffemaskiner - yeah right...). De gennemsøger jobdatabaserne og leder efter folk, de kan kontakte...

  • Alison 26-01-2012 19:52

    Check Herbalife

  • Athena-maria 28-01-2012 12:12

    Hver gang jeg modtager spam i min mail, står afsenderen som no reply, så jeg syntes også det lyder lidt lusket! :)

  • Fabextreme 30-01-2012 11:11

    Mange tak for alle jeres besvarelser og analyser   
    Jeg synes, de lugter langt væk af FAKE! Især nu med alle de ting, I også hiver frem.
    Efterfølgende sendte de mig en lille film med folk, der havde valgt at arbejde som vejleder hos dem og på intet tidspunkt nævner nogle af de måsk 15 personer, firmaets navn eller lign. Det hele virker rigtig iscenesat.
    Jeg vile lige vente med at tilmelde mig denne samtale/ mødet og igår (en søndag!), får jeg en mail om, at de skal have mig til et bekræfte, at jeg kommer til mødet. På en søndag.. Det gruer jeg lidt over. Chancen for, at de har nogen siddende en søndag er ikke så stor. Hmm.. På én måde ville jeg gerne tage med og se, om jeg kunne lurre dem af og se om ikke der er tale om pyramidespil. Men på den anden side.. Det lugter langt væk - og især ja; Hvor har de min mail fra?!
    Så jeg tror bare, jeg pænt takker nej tak idag!

    Alison: Hvad var det, jeg skulle se, på Herbalife? Er det noget lignende eller hvordan? Eller er de nogle seriøse? Kan se, at de, på samme måde, søger. Men her er der tale om sælgere.. Er det ikke lidt á la det der med Tupperwear?

  • Blondie1 30-01-2012 13:16

    Hvis jeg var dig, ville jeg slet ikke svare dem!! De har henvendt sig til dig uden opfordring, det er ulovligt.... Hvis du indgår dialog med dem, risikerer du pludselig at stå med en problematik fordi du rent faktisk har responderet på deres henvendelse. 

  • Mmartine 30-01-2012 13:20

    Jo, Herbalife er lidt som Tupperware - og det er nok det, der er pointen. Sælgerne af den type produkter skal købe et stort sortiment at vise frem, så det som firmaerne bag i virkeligheden tjener penge på, er sælgerne!
    Det hedder "Direct Marketing" - og det er som sådan ikke ulovligt, men det minder i hvert fald hos Herbalife mest af alt om pyramidespil, fordi man selv skal "hverve" kunder og/eller nye sælgere for at tjene penge...

  • Alison 30-01-2012 13:53

    Mmartine - lige præcis, der kom du mig i forkøbet

  • Mmartine 30-01-2012 13:54

    Undskyld - ikke min mening at snuppe ordene ud ad munden på dig   

  • Juliapetersen92 20-11-2012 16:32

    Heej jeg sidder med det samme spørgsmål. jeg er lige blevet ringet op idag. og blev spurgt om jeg ikke ville blive sundhedsvejleder  og komme til samtale den 27 / 11-12 kl 19:00 

    på adressen SAS Radisson Falconer Hotel
    Falkoner Allé 9
    2000 Frederiksberg

    det lyder meget intressant men når jeg søger rundt på nettet kan jeg ikke finde noget omkring de ting jeg er blevet tilbudt.

  • Sisssidk 11-12-2012 13:24

    Hej

    har samme spørgsmål er os blevet ringet op

    Dalirjulia2006 mødte du op til samtalen ? eller

  • Rød top 02-08-2013 16:52

    Jeg er også blevet ringet op og skal umiddelbart til samtale mandag men er også skeptisk

    Har nogle af jer andre været til samtalen og hvad viste det sig så at gå ud på?

    Håber i kan hjælpe da jeg pt overvejer at melde fra!!!

  • Punilina 22-08-2013 22:21

    Hej
    ville lige høre om der er nogen der har været til det der møde og evt hvad det er for noget da jeg nemlig også blevet ringet op og er inviteret til et af deres møder inden i københavn¨

  • Sldc07 09-09-2013 11:41

    Nogen der har været afsted ? :)

  • Fabextreme 09-09-2013 11:45

    Jeg meldte fra og tog ikke afsted, da jeg var meget skeptisk. Men vil da også gerne høre, om nogle af jer andre har valgt at tage afsted til samtalen?

  • Camiskree 15-10-2013 21:30

    Hej piger.
    Jeg blev tilbudt at komme til denne samtale på gaden(ja jeg fik stukket et visitkort i hånden og fik en snak med denne kvinde om det)
    Hun sagde jeg kunne tjene mellem 12-18.000 om måneden da jeg efterfølgende ringede til hende på telefonen - og som studerende lød det perfekt. Jeg blev så inviteret til samtale i Odense på First Hotel Grand, og tog derind.
    Jeg synes det virkede meget lusket, da vi kun fik afvide hvad det gik ud på og hvad herbalife produkterne gjorde.
    Vi var nogle stykker i rygepausen der snakkede om at det virkede lidt lusket. Du skal betale et start gebyr på 2000 mener jeg det er, for at få licens til at sælge herbalife produkter. Samtidig skulle du smide 15-1700 kr om måneden ekstra(kan dog ikke huske det præcise beløb og hvorfor). Der blev nævnt noget med scandic consult mener jeg det hedder. Du skal SELV markedsføre dig, og selv skaffe kunder. Du har en mentor som hjælper dig igang, i mit tilfælde hed hun Connie og virkede som en rigtig rar kvinde som fortalte at hun ved siden af ejer en skønhedsklinik og hendes søn startede også om 'selvstændig' sundhedsvejleder.
    Jeg måtte melde fra til Connie da jeg frygtede inderligt at smide de 2000 kr i for licens og så blive røvrendt.
    Siden har hun ringet til mig for at høre om interessen var der, men jeg har måtte sige pænt nej tak.

    Håber det hjalp jer lidt

  • Jeanne eg 27-12-2013 22:53

    hej
    Jeg har i dag også fået en opringning og blev inviteret til møde i Aalborg. så begyndte jeg at søge på sundhedsvejleder og tænkte med det samme pyramide.
    jeg skrev med det samme til hende der havde ringet at jeg ikke var interesseret alligevel. Hun forsikrede mig om at det intet havde med pyramide at gøre, at det var ulovligt.
    Hun henviste mig til følgende sider:
    www.voressundhed.nu
    sundhedsvejledernes netværk hedder ScandConsult som kan Googles
    Jeg kan se at man minimum skal investere 2000 kr som jo ikke er en bondegård hvis man kan tjene gode penge.
    Tror ikke der sker noget ved at møde op og høre om konceptet hvis man er interesseret.
    vh Jeanne

  • Jeanne eg 27-12-2013 22:54

    sundhedsvejledernes netværk hedder ScandiConsult

  • Jas-design 14-09-2018 14:27

    Hej.
    Jeg er lige blevet ringet op af en der hed Natasha fra Internet marketing vedr. Jobbet som sundhedsvejleder. Er virkelig i tvivl ??
    Tror nok jeg på et tidspunkt har givet min mail på Facebook, fordi jeg syntes det lød spændende. Nu er jeg så kommet i tvivl... For er det Fake eller en slags pyramidespil. Hun fortalte mig at når jeg kon til mødet ville hun forklare mere, men fik dog at vide at jeg ville "få" nogle kurser, ved så ikke om jeg selv skal betale... Og der har vi jo så misæren... Pyramidespil.
    Hun oplyste  så en hjemmeside der hedder www.providi.dk.
    Hvis, skal jeg til samtale d. 19/9, Flæsketorvet.
    Den mail jeg fik står der bare hilsen Natasha ingen rigtige firma oplysninger og mail adr. er no-reply@forretningsmoede.dk

    Redigeret 14-09-2018 14:30

Skriv på debatten


log debate