Ømme Tænder - Hvad Kan Det Være??

Tilmeld/Afmeld besv. emails | Læst af: 3000
  • Damnunique 22-04-2012 19:02

    Hej folkens!

    Ja, jeg har et lidt underligt spørgsmål.

    Her indenfor de sidste par mdr. er jeg begyndt at døje med ømme tænder.

    Det lyder vildt skørt, men det er altså ikke isninger eller huller i tænderne - men mine tænder er altså lidt ømme når jeg spiser - det gælder faktisk alle tænder, men mest kindtænder. Det føles vel lidt som om, de har fået "slag", eller som hvis man har tygget på lidt for mange bolcher (hvis du har prøvet det).

    Jeg har ALTID døjet meget med isninger, så jeg bruger udelukkende Sensodyne tandpasta mod isninger, hvilket hjælper rigtigt meget. Uden den kan jeg hverken drikke eller spise koldt eller varmt.

    Mine ømme tænder kommer når jeg har spist og vare typisk 5-10 min. efter. Det kommer både ved koldt, varmt og alm. mad, men dog mest ved kold mad.

    Jeg har været i gang med kostomlægning siden juni sidste år, men røg lidt tilbage i mine gamle vaner, med masser af slik osv. for et par mdr. siden - og det er faktisk lige siden da, at mine tænder har været ømme!

    Jeg er dog kommet tilbage til den gode kost igen, men mine tænder er stadig ømme?

    Jeg børster tænder 2 gange om dagen (morgen og aften), så det burde ikke være der mit problem er.

    Nogen der har en ide om, hvad der sker?? Mine tænder ser ikke ud til at fejle noget, mit tandkød ser sundt ud osv. osv..

    Jeg har faktisk mere en tanke om, det kan være i kæben?? Og altså ikke tænderne der er ømme? Nogen der har prøvet noget lign.??

    Jeg må helt ærlig indrømme at jeg er mere end angst for tandlæger - så det er 100% sidste udvej for mig. Jeg skal have berolignende og alt muligt bare for at kunne komme derhen - så det er typisk ikke billigt heller.

    Jeg har googlet lidt, og kan kun finde frem til noget med stofskiftet - hvilket jeg dog ikke tror det er? Så skulle det da lige være fordi, min krop fik et chok over, at jeg hurtigt røg tilbage på MEGET dårligt kost i en periode.

  • Damnunique 22-04-2012 19:06

    Det kommer forresten ikke i jag som ved isninger - men mine tænder er simpelthen bare ømme.

    Det kommer ikke med det samme når jeg spiser, men først når jeg er helt færdig - så går der lige et par minutter, og så bliver de ømme. 5-10 min. senere er det væk igen.

  • Nille60 22-04-2012 19:19

    hejsa med dig jeg har noget af samme problem og har fået at vide at det er fordi jeg tygger for hårdt, døjer meget med slidte tænder og tygger kun med den ene side men som sagt kan det være at det er fordi du tygger for hårdt, kan være hvis man døjer med spæninger i nakken osv eller dit bid har ændret sig.

    kender selv det med tandlægen pga en meget dårlig oplevelse, så har fået skiftet til en ny hvor der er stille og roligt ikke så meget støj osv og de sætter patientet i højsædet.

    redigeret pga af manglende tekst
    også når jeg har børstet tænder kan de være ømme fordi jeg børster for hårdt.

    Redigeret 22-04-2012 19:20

  • Damnunique 22-04-2012 19:21

    Hmm. Jeg kan godt mærke jeg efterhånden er god til at spænde meget i min kæbe og generelt spænde mine tænder sammen.

    Det kan selvfølgelig være jeg i en periode, skal prøve at slappe mere af i kæben og tygge mindre hårdt.

    Mine tænder fejler nemlig ikke noget ellers (skærer ikke tænder eller andet). De er simpelthen bare ømme, som hvis de har været i spænd eller andet.

    Men tak for dit indlæg det vil jeg helt sikkert prøve at tænke over!

  • Nille60 22-04-2012 19:23

    velbekomme da

  • Katatonia 22-04-2012 19:29

    Har ikke læst alt der er skrevet, men udfra det jeg læste, lyder det som tandpres, det lider jeg af. ikke tandskæren, men tandpres. Det slider ikke på tænderne og ødelægger heller ikke tænderne, men man kan få ufattelig ondt i sine tænder, i hovedet, tyggemusklerne og forskellige punkter rundt i ansigtet, baghovedet osv, fordi man ubevidst bider for hårdt sammen. Jeg gør det når jeg er stresset - ofte ganske ubevidst stress, det kan afhjælpes med en bideskinne som man sover med om natten. Jeg gør det dog mest om dagen, så jeg har ikke investeret i en endnu, til trods for at jeg har døjet med det i flere år

  • Damnunique 22-04-2012 19:32

    Katatonia: Jeg tænkte faktisk også på stress. Det begyndte omkring februar, og jeg startede på nyt semester der + ny gruppe på uni. Og det har faktisk været super stressende fra dag 1 pga. projekt, gruppedannelse osv. - har kunne mærke stressen på mange forskellige områder på min krop.

    Så det kunne da være, at det er pga. det. Tager som sagt tit mig selv i, at sidde og bide tænderne hårdt sammen når jeg koncentrerer mig.

  • Mummi 22-04-2012 19:32

    Er du nu helt sikker på, du ikke skærer tænder? For hvis man har tendens til at spænde i kæben, så er det altså ikke ualmindeligt, at man skærer tænder i søvne...

    Jeg døjer selv med det & opdagede det egentlig først, da min mand fortalte, at jeg virkelig larmer med bisserne om natten, ind i mellem.
    Har fået fortalt, at en skinne kan hjælpe, men så må man jo lige omkring tandlægen... *aaargh*

  • Damnunique 22-04-2012 19:34

    Mummi: ja, det er jeg Min kæreste døjer meget med det, og det er tydeligt på hans tænder, at han skærer dem + det larmer om natten.

    Mine tænder har alle takker osv. - er slet ikke slebet ned.

    Var til tandlæge for et års tid siden for at få fikset en lille knækket tand, og der kiggede hun lige hurtigt mine tænder - og der var ingenting.

  • Susset 22-04-2012 19:34

    Kunne det tænkes at du ligger og skærer tænder om natten? Du kan få lavet en bideskinne hos tandlægen som du skal bruge om natten, og hvis jeg var dig ville jeg tage til tandlægen og få dem til at tjekke dine tænder..

  • Lækkerqq 22-04-2012 19:42

    Jeg har haft det som du beskriver, mit blev værre og værre og til sidst kunne jeg ikke tygge noget, var oppe ved min tandlæge og der var intet galt med tænderne, andet end de faktisk kunne se nogen  små punkter på mine tænder der var blev slidt, så skulle tygge en noget underligt papir også blev jeg slidtet lidt af her og der, også gik smerterne stille og roligt væk i løbet af nogen dage.  Men havde frygteligt ondt i mine tænder hver gang jeg spiste og bagefter.

  • Damnunique 22-04-2012 19:42

    Susset: Nej, jeg skærer ikke tænder. Kan se vi lige skrev på samme tid, men som jeg skriver lige ovenfor, så ved jeg med sikkerhed, at jeg ikke skærer tænder.

  • Damnunique 22-04-2012 19:44

    Lækkerqq: Åh nej. Håber ikke jeg skal til tandlæge. Puha. kan allerede mærke skrækken. Lige da jeg læste dit indlæg isnede alle mine tænder Bryder mig ikke om tandlæge.

    Og har endda den SØDESTE i hele Aalborg, som er kendt for at være rigtig rigtig god til folk med tandlæge skræk. Men altså det gør SÅ SÅ ondt på mig - mine tænder er EKSTREMT følsomme så kan mærke alt.

  • Katatonia 22-04-2012 19:44

    Du kan få en tid ved din tandlæge, h*n kan sige om det er tandpres, vedkommende trykker 4-5 forskellige steder, og hvis du er øm der, så er det helt sikkert derfor.

    Jeg fik filet lidt af en kindtand sidst jeg var ved tandlægen, der var sindssygt øm, når jeg bed sammen var hele presset næsten på den tand og jeg kunne til sidst slet ikke tygge i den side tanden var, det hjalp ufattelig meget. Så noget så simpelt kan også hjælpe, uanset hvad synes jeg du skal kontakte din tandlæge

    Jeg er næsten 100% sikker på at det er tandpres der er problemet, udfra det du skriver, for det er præcis som jeg har det.

    Og man behøver ikke at skære tænder for at døje med tandpres begge dele er lige almindelige.

    Redigeret 22-04-2012 19:44

  • Katatonia 22-04-2012 19:48

    Jeg vil i øvrigt godt garantere dig at en tandslibning IKKE kan mærkes. Jeg var voldsomt skeptisk da min tandlæge ville slibe min tand uden bedøvelse, men jeg mærkede virkelig intet. Plejer at få alt det bedøvelse han har, hvis jeg skal have lavet et eller andet

  • Isabelsophy 22-04-2012 19:51

    Hejsa

    Jeg har prøvet at en forkølelse / bihulebetændelse
    gjorde at jeg fik virkelig ondt i tænderne.
    Jeg gik til tandlægen fordi jeg troede
    at jeg havde hul i alle kindtænderne:0)
    Men en gang penicillin klarede det.

    Kan du evt være forkølet?

    Hilsner Isabel

  • Isabelsophy 22-04-2012 19:54

    Jeg fik lige set at du skrev et par måneder,
    jeg fik først læst det som et par dage:0)

    Du har nok ikke gået med en forkølelse i et par måneder

    Hilsner Isabel

  • Helsekost 22-04-2012 20:02

    Uuhh, hvor er det irriterende med sådan en tandlægeskræk, jeg kan desværre ikke stille en diagnose, men blot sige at jeg havde næsten samme problem (jeg vidste dog at jeg OGSÅ skar tænder, OG var PI**E stresset). Af bare angst gik jeg ikke til tandlægen i 10 år, men SÅ tog jeg mig så sammen.

    Har nu den søøødeste tandlæge, og de første 2 gange jeg var der, sad jeg kun i stolen og vi snakkede og det var det.  og selvom jeg godt ved det lyder lidt a lá Helse 4 år, så hjalp det faktisk også at han sagde jeg var dygtig 
    Har du ikke en sød veninde du kan tage med til 'holden i hånd', støtte og opmuntring.

    Ellers kunne du måske snakke med din (tand)læge om at få en beroligende pille af en art. Altså ikke så du er 'helt væk fra vinduet' men bare til at tage den værste skræk.

    Ellers så er der jo dette vidundermiddel der hedder:

    Bachs Nødhjælpsrdråber - Rescue Remedy 10 ml.

    http://www.helseriet.dk/shop/bachs-blomstermedicin-28c1.html?gclid=CMat-fOCya8CFcJBzQodhmsL8A

    Det har jeg selv brugt i forbindelse med tandlægebesøg, flyveture, osv (faktisk også en første date engang). 
    Jeg bruger den med spray, den er dejlig nem at ha med at gøre.


    Pøj pøj med det, og håber du finder en løsning        

    Redigeret 22-04-2012 20:04

  • Damnunique 22-04-2012 20:03

    Katatonia: Jeg har skam fået lavet tandslibning før (sidst for ca. et år siden i forbindelse med en knækket tand) og jeg kan sige dig, at jeg kan mærke det!! Også så det gør ondt i hele mit kranie

    Problemet er også typisk, at tandlægen bruger MEGET koldt vand til at skylle munden med, hvilket får HELE min mund til at isne og gøre afsindigt ondt.

    Ja, og så kan jeg bare ikke have lydene eller følelsen af noget på mine tænder - puha får kuldegysninger bare ved tanken.

    Men altså jeg har ikke nogen ømme tænder, hvis jeg trykker på dem. Det er udelukkende lige efter spisning det viser sig - og typisk ved meget kolde is, er det værst

    Isabelsophy: Hehe nej, det ville da være en ondsindet forkølelse så!

  • Damnunique 22-04-2012 20:06

    Helsekost: Tak for dit lange indlæg!

    Uh jeg har en rigtig sød kæreste - men han kan desværre ikke lindre smerter ved tandlægen Og jeg VED, hvor ondt det gør på mig.

    Min tandlæge er som sagt også rigtig rigtig sød, men det hjælper ikke på alle de smerter jeg får hos tandlægen Kan du sige MEGET MEGET følsomme tænder.

    Jeg må ærligt indrømme at de der Bachs dråber er rent fup for mig. Jeg har prøvet det pga. flyskræk, og det hjælper INTET på mig - tilgengæld smager de forfærdeligt

    Så ja, jeg er simpelthen nødt til, at skulle have en fuldt ud bedøvende pille, for at kunne nå frem til en tandlæge. Og det betyder eskort og, hvad ved jeg. Må jo hverken kører bil eller andet på de piller.

    Ja, og helt ærlig - så er jeg så tandlægeskræk, at med mindre alle tænderne rasler ud af munden på mig, så bliver jeg altså helst hjemme   Jeg er forfærdelig.

  • Damnunique 22-04-2012 20:07

    Åh alt den her tand snak får bare alle mine tænder til at gøre ondt Ja ja, det er jo psykisk smerte, men det viser vel også lidt, hvor ømskinnet jeg er omkring mine tænder! Puha. Jeg er jo skrækkelig

  • Helsekost 22-04-2012 20:24

    Det lyder forfærdeligt, har selv haft det fuldstændigt ligesådan, så ved hvor modbydeligt det er. 

    Mine tænder og også MEGA følsomme, og selvom jeg har lært at gå til tandlægen engang hvert halve år, syntes jeg så absolut stadig ikke det er fantastisk. 
    Ligger stadig fuldstændig krampagtigt med  total sammenknebne øjne, og fingrene hårdt trykket i ørene 
    (bilder mig selv ind at det gør mindre ondt, hvis jeg ikke kan høre noget) hver gang tandlægen putter et instrument i munden på mig , men jeg ligger der trods alt  .. og tandlægen grinede da lidt af mig sidst og sagde 'hvis jeg ikke vidste det skulle man ikke tro du var tandlægeskræk'  

    Når jeg går ud af døren derfra giver jeg mig selv et klap på skuldrene.  YES jeg gjorde det...


    Jeg ved godt at der ingen anden end dig selv der kan sige  at nu skal du tage dig sammen og gøre det.
    Håber du får modet til det... 

    Hvad med noget hypnose, måske det ville gøre underværker..    

  • Damnunique 22-04-2012 20:26

    Jeg har faktisk overvejet hypnose! Både for tandlægeskræk og flyskræk.

    Så det er helt sikkert en mulighed at prøve på et tidspunkt.

  • 3630jægerspris 22-04-2012 20:43

    husker du mælk - du skriver du har været i gang med kostomlægning..
    Ellers kan man om natten ligge og tykke meget hårdt sammen og skære tænder-
    Det gjorde jeg i en periode - så min tandlæge foreslog et tandbidedims - som boksere bruger..fra apoteket
    Det kan også give spændinger i nakken---bare en tanke.

  • Damnunique 22-04-2012 20:44

    Jeg drikker næsten ikke mælk mere. Førhen kunne jeg fint drikke 1 liter om dagen. Men efter min kostomlægning drikker jeg måske ½ liter om ugen max.

    Men jeg får så kalk i meget af det mad jeg spiser

    Jeg ved jeg ikke skærer tænder, men jeg tror måske jeg er god til, at sidde og bide hårdt sammen når jeg er lidt stresset osv..

  • Har2drenge 22-04-2012 20:49

    Dammunique: Har du visdomstænder? Har nemlig prøvet, at problemer med en visdomstand gav smerter i andre tænder længere væk som isninger/smerter. Det hjalp da jeg fik visdomstanden trukket ud. Så en problematisk visdomstand kan godt give smerter andre steder i tænderne og man behøver ikke at mærke noget til selve visdomstanden.

  • Damnunique 22-04-2012 20:53

    Har2drenge: Ja, jeg har visdomstænder Men de kan fint være der. Altså de er ikke i nærheden af de andre tænder og er groet fint ud.

    Og jeg kan også have smerter nede i højre undermund, hvor jeg ingen visdomstand har.

    Og det er kun i forbindelse med mad - aldrig ud over det. Har fx lige spist noget is, og så var de lige ømme 2 min. efter det. Men hurtigt væk igen.

  • Har2drenge 22-04-2012 20:56

    Da jeg havde problemet var det nemlig også i forbindelse med spisning, så den beskrivelse du giver omkring is kendte jeg godt. Og de tænder som jeg havde problemer var ikke i nærheden visdomstanden. Den var nemlig i højre side og var også groet helt ud, og smerterne var i venstre side.

  • Damnunique 22-04-2012 20:58

    Men jeg ved bare de kan være der Fik dem tjekket for et års tid siden. Og har slet ingen problemer med dem.

    Og hvorfor skulle der pludselig opstå smerte nu?? Fik mine visdomstænder for et par år siden.

  • Har2drenge 22-04-2012 21:05

    Ja - nu er jeg jo ikke tandlæge   Men uanset hvad så skal du jo forbi tandlægen. For det er jo lidt træls at have ondt i munden

    Men jeg skriver jo også kun, at det kan være en mulighed, da det ligner de problemer som jeg havde, og den visdomstand havde jeg også i mange år, før der var problemer. Og der var også plads til den, men det har der så nok ikke været alligevel    Men jeg er da glad for at jeg fik den ud

  • Damnunique 22-04-2012 21:07

    Åh, hvis jeg skal have rykket en tand ud, så skal jeg 100% under fuld narkose. ellers ville det simpelthen ikke kunne lade sig gøre.

    Men ja, jeg ender nok med, at skulle til tandlæge - HVIS DET FORTSÆTTER. Jeg giver det lige lidt tid, og ser om det ikke hjælper, når vi får afleveret vores projekt på uni og nu min kost er blevet bedre

    Men fortsætter det må jeg til tandlæge. Det er heldigvis ikke blevet værre med tiden, og det er ikke en ulidelig smerte. bare en underlig øm fornemmelse.

  • Har2drenge 22-04-2012 21:10

    Du må give en opdatering, når du har været hos tandlægen Det kan jo være så mange ting.

    Jeg hader også, at gå til tandlæge, selvom jeg har en sød tandlæge. Jeg skal selv til  alm. kontrol på tirsdag, og jeg håber at det bliver det ved Både fordi at jeg kan ikke lide at gå til tandlæge og fordi at det også er dyrt, hvis der er noget 

  • -trunde- 22-04-2012 22:18

    Du har vel ikke høfeber....det kan godt genere dine slimhinder i munden.... så det føles som man har ømme tænder.....taler af erfaring lige i denne tid...er der meget pollen
    i luften..

  • Damnunique 23-04-2012 19:10

    -trunde-: Jeg døjer med helårs snue, men ikke som sådan fast sat høfeber

    Men det døjer jeg ikke med lige nu.

    Tilgengæld har jeg VIRKELIG tænkt over ikke at bide mine tænder sammen, ikke tygge bolcher og ikke tygge min mad så hårdt i dag.

    Og jeg har slet ikke haft ondt. Fik endda varm aftensmad med is koldt vand, men har slet intet mærket

    Så nu må jeg se, om det hjælper frem over, at tænke over, hvor meget jeg presser tænderne sammen i løbet af dagen, og hvor hårdt jeg tygger min mad.

Skriv på debatten