Mærkelige Ord Og Reklamer

Tilmeld/Afmeld besv. emails | Læst af: 837
  • Ajtsb70 17-02-2013 08:00

    Hej

    Der er opstået et problem på min computer, lige meget hvor jer surfer henne er der nogen ord med anden farve, og streg under.

    Det kan være ikke, annoncer, anden, o.s.v

    Når jeg så kører hen over ordet kommer der en eller anden skodreklame frem, vind bla bla bla porno og andre

    Jeg kører med Chrome og add blocker og det er de eneste "reklamer" der dukker op.

    Jeg kan blokere reklamen ved at højre klikke og vælge add blocker, men det gør så også at den fjerner ordet og jeg derfor pt. ikke har annoncer i min konto i drop down menuen.

    Og mange tekster giver en anden mening da den pt. har fjernet ordet ikke i artikler på BT f.eks.

    Er der nogen der kan hjælpe  ???

  • Mholm1976 17-02-2013 10:06

    Kender desværre ikke til problemet, men hvor er de smækre de små herrer på billedet

  • Aggie-dk 17-02-2013 10:44

    Hej.

    Det har jeg prøvet - og jeg var ved at blive vanvittig! Jeg kan dog ikke huske om det var i Chrome, da jeg bruger tre browsere samtidig Og jeg kan ikke huske præcis, hvordan jeg fjernede det.

    Men det kaldes in-text ads. Og som jeg lige kan søge mig til, er det muligvis en extension du har til Chrome.

    Jeg fandt dette link, som du kan prøve at følge til at deaktivere extensions. Du skal følge det nederste svar - det med at gå ind i settings, tools osv.

    http://superuser.com/questions/253996/are-google-chromes-in-text-ads-from-malware

    Håber det virker!

  • Ajtsb70 17-02-2013 10:58

    Tak ja de er lækre de små.

  • Ajtsb70 17-02-2013 10:59

    Aggie tak prøver når jeg kommer på pc igen, får det er P....... Irreterende

  • Huntres 17-02-2013 11:52

    Der er desværre sagt ja på et tidspunkt til at installere det, sikkert i tråd med at man har surfet eller downloadet noget andet...

    Det er det man kalder Malware som kommer ind sammen med noget andet man trykker ja til, altså ikke en virus, men bare irriterende reklame!

    tror aggies link er fint forklaret hvodan man gør held og lykke med det

  • Ajtsb70 17-02-2013 17:34

    Tusind tak i skønne kvinder, nu er alt det LORT væk, hvor er jeg glad

    Anja

  • Aggie-dk 17-02-2013 17:49

    Godt det hjalp

  • Aamalene 18-02-2013 10:32

    hvad gjorde du? jeg installerede det bder malware bytes fra linket, men har det stadigvæk???

  • Ajtsb70 18-02-2013 10:45

    Hej jeg fulgte linket og så scannede den PC og lagde et program genstartede PC og nu er det væk.

    Anja

  • Aamalene 18-02-2013 11:12

    så lykkedes det også her, tak for hjælpen

  • Ajtsb70 18-02-2013 11:12

    Åh det var godt man bliver sindsyg af de skod reklamer

    Anja

  • Ajtsb70 20-03-2013 06:03

    Ville bare sige mine mærkelige ord kom igen og igen, + min PC blev mere end langsom.

    Købte for ca 14 dage siden et program her på nettet til ca 180 kr, det fjerner det hele  + en masse andet spam og virus, min PC er blevet 10 gange hurtige og den kommer lige med en meddelse hver gang den har "fundet" noget og fjernet det, det er fedt.

    Anja

  • Ajtsb70 20-03-2013 06:04

    Og malware er ikke kun de irreterende ord, det er meget andet og tror min PC var meget inficeret



    Malware er en sammentrækning af de engelske ord malicious software (på dansk: "ondsindet programkode"). Det bruges som en fællesbetegnelse for en række kategorier af computerprogrammer, der gør skadelige eller uønskede ting på de computere, de kører på.
    [redigér]Forskellige kategorier af malware

    En computervirus er et lille program, som forsøger at inficere andre programmer. Det er ofte skjult i et tilsyneladende harmløst program, da denne type malware skal aktiveres manuelt for at kunne indlede spredningen. Virusprogrammer kan være meget skadelige, f.eks. ved at slette vigtige data og/eller programfiler fra den inficerede computer.
    En makrovirus er et program, der udnytter det programmeringsmiljø, der findes i mange programmer til kontorarbejde: Et tekstbehandlings- eller regnearks-dokument kan på den måde udgøre en trussel mod computersystemet.
    En orm er omtrent det samme som en computervirus, blot med den væsentlige forskel, at en orm kan sprede sig selv fra maskine til maskine uden at blive aktiveret manuelt. Det foregår ofte ved at udnytte sikkerhedsbrister i operativsystemet eller browseren. En orm vil ofte medbringe en skadelig "last", på engelsk: payload(en), i form af et eller flere programmer, f.eks. en trojansk hest eller en computervirus. Flere orme, f.eks. Nimda-ormen, har i deres payload en mailserver, der benyttes til at videresende ormen til eksempelvis de kontaktpersoner, som offeret har registreret i sit e-mail-programs adressebog.
    Adware er programmer, hvori div. reklamer vises mens programmet afvikles.
    Spyware undersøger typisk hvilke hjemmesider brugeren besøger, og hvilke søgeord han/hun bruger på world wide web, hvorefter det rapporterer tilbage til skaberen af programmet via internettet. Det er ofte nært belægtet med adware, og de indsamlede oplysninger bruges så til at målrette de reklamer, der vises for den pågældende bruger.
    Jokeware er programmer, som prøver at irritere brugerne på forskellige måder. For eksempel ved at styre en enkel brugers markør.
    En keylogger er et program, der registrerer, hvad der skrives på tastaturet. Det bruges til at spionere mod den bruger, hvis computer er inficeret med keylogger-programmet, oftest med henblik på at aflure passwords, kontonumre og andre følsomme oplysninger, når brugeren handler eller ordner bankforretninger via nettet. Oplysningerne kan blive gemt i en logfil på offerets computer og/eller automatisk blive sendt til en forudbestemt e-mail-adresse. Visse programmer til "forældrekontrol" indeholder reelt også en keylogger beregnet på at overvåge børns brug af chatprogrammer mv..
    Ransomware er et relativt nyt fænomen (2005). Det er en art virus, hvis skadevirkning består i at kryptere brugerens data, hvorefter man præsenteres for en besked om, at man kan få "nøglen" til at afkode sine data mod at betale en løsesum.
    En dialer er et program rettet imod folk, der bruger et modem til at etablere forbindelse til internettet. Det ændrer i computerens indstillinger for brug af modemmet, så det i stedet for den vante internetudbyder ringer op til et andet telefonnummer ofte med store telefonregninger til følge.
    En trojansk hest er malware forklædt som noget harmløst. Den har fået sit navn fra Homers skildring af Odysseus' krigslist mod byen Troja. I it-sammenhænge er den indsmuglede "trojaner" eller payload ofte et serverprogram, som gør det muligt for andre at fjernstyre offerets computer. Det kalder man også at installere en bagdør. Adgangen kan f.eks. misbruges til at foretage denial-of-service-angreb mod andre systemer på nettet. Fjernstyringsprogrammet Back Orifice(en) er et af de mest kendte payload-programmer i trojanske heste, selv om programmet i sig selv er lavet til legale formål.
    Et hoax (engelsk for "fupnummer") er en advarsel om en fiktiv virus eller anden malware, som sendes rundt, typisk via en kædebrevslignende e-mail, med det formål at få forskrækkede, ukyndige brugere til at slette en ellers nyttig fil fra deres computersystem – eller ganske enkelt for at drille.
    Ofte bruges ordet "computervirus" i flæng om flere af de andre former for malware, fordi dette var den første type af malware. Derfor er antivirus-programmer sjældent begrænset til alene at bekæmpe vira, men sikrer også mod flere andre malware-kategorier.
    Forvirringen bliver ikke mindre af, at malware ofte optræder som en kombination af flere af ovennævnte typer. F.eks. kan en orm laves, så den automatisk spreder sig til en computer, hvor den dropper en payload bestående af en keylogger og en trojansk hest med et fjernstyringsprogram. Når den trojanske hests payload bliver aktiveret, kan ormens ophavsmand så skaffe sig fjernadgang til offerets computer for at aflæse keyloggerens logfil.
    [redigér]Eksterne henvisninger

Skriv på debatten

Ajtsb70 sælger