Når det kun er den eje der ejer

Tilmeld/Afmeld besv. emails | Læst af: 894
  • Deptse 03-02-2017 11:16

    Jeg håber I kan hjælpe, da min veninde netop har gjort mig opmærksom på at hun ikke synes mine månedlige udgifter til bolig er helt fair.

    Det drejer sig om vedkommende jeg bor sammen med ejer lejligheden som vi bor i. Jeg ejer intet af den, men bor blot til leje. Sagen er så at vi betaler lige meget for at bo der i måneden, altså halv halv. Min veninde informerer mig så om at det ikke er sådan tingene hænger: Det ville være helt okay at betale halv halv hvis jeg ejede noget af lejligheden, men at eftersom jeg ikke ejer noget af den, mener hun ikke jeg skal betale til hans banklån eller ejerforening, men det gør jeg. Hun mener kun jeg skal betale halvt forbrug (da det jo deles mellem os), og så en husleje.

    Får lidt ondt i maven og føler mig dum. Hvordan fungerer den slags normalt, hvad plejer man at gøre?

    Redigeret 03-02-2017 11:18

  • Brianna 03-02-2017 13:12

    Hvis det du betaler svarer til halvdelen af lejen ( og forbrug) i en tilsvarende lejlighed er det vel helt ok?

    Hvas du derimod betaler mere end hvad du ville betale hvis i sad til leje, ja så ville jeg heller ikke være tilfreds 

    Men det er en svær vurdering, og du skal bestemt ikke føle dig dum Håber i finder ud af det på en måde der fungerer for jer begge 

  • Bamseline 03-02-2017 14:37

    Altså hvis I bor to mennesker i lejligheden, er det vel fair nok, at I betaler halvdelen af huslejen, forbrug osv. hver især....

    Men har han f.eks. (hjemmeboende) børn fra et tidligere forhold, så synes jeg det er mest fair, at han så betaler mere.

    Jeg har også på et tidspunkt fundet mig en kæreste der havde en ejerbolig og da jeg så flyttede ind hos ham (og vi boede kun os to) ja, så betalte jeg naturligvis halvdelen af husleje, forbrug, mad osv.
    Det synes jeg var meget fair og under alle omstændigheder billigere for mig end at skulle leje en lejlighed selv!

    Bamseline

    Redigeret 03-02-2017 14:37

  • Gloster 03-02-2017 15:45

    Du skriver at du bor til leje.
    Har i lavet en lejekontrakt for det ?
    Eller bo i to mennesker sammen , for det synes jeg er meget forskelligt?

  • Lækkerqq 03-02-2017 17:23

    Kommer vel an på hvad du betaler for at bo der, om det højt i forhold til hvad du ellers har mulighed for at få. 

  • Montymax 05-02-2017 17:02

    Jeg syntes også det er en fair måde at gøre det på. Du skulle jo alligevel have betalt husleje. Hvis det er en ejerbolig; som jeg fornemmer det er - så har han nok også lagt  penge til udbetaling og eller indskud ( leje bolig )- så er det rimeligt at det kun er ham der er skrevet på papierene.

  • Missb64 06-02-2017 22:49

    Den er svær, for på den ene side kan der argumenteres for, at du ikke skal betale for hans afdrag (ydelse minus renter) på lån i hverken banken eller kreditforening. Din sambo får også et skattefradrag på ca. 32% for alle renteudgifter, og dermed får han/hun en skattefordel som du ikke har. Dvs. at netto så betaler du altså mere end halvdelen af "huslejen" alene af den grund, at din ven har afdrag på lånene som er det samme som hans opsparing - og derudover har han også skattefradrag for alle renteudgifter.

    Synes derfor også det kommer an på jeres indbyrdes forhold (er i kærester eller blot venner), tjener i fx lige meget eller lige lidt, har den ene mange flere penge tilbage hver måned når huslejen er betalt osv. 

    På den anden side, så kan man argumentere for at han har hele risikoen for at boligpriserne falder men det går begge veje, da han også har hele gevinsten hvis boligpriserne stiger.

    Jeg vil mene, at det er mest fair at du betaler halvdelen af NETTO huslejen efter skat og naturligvis halvdelen af udgifter til forbrug som el, varme og vand men også indboforsikring, licens, internet osv.. (Kan være indeholdt i udgifter til ejerforeningen som reelt er en del af huslejen)

    Synes i skal tage en stille og rolig snak om det, for det er bestemt ikke værd at blive uvenner over

    Håber i finder en god løsning for jer begge.

    Redigeret 06-02-2017 22:50

Skriv på debatten


log debate