Arv og testamente

Tilmeld/Afmeld besv. emails | Læst af: 1029
  • Mariateresa1990 09-02-2017 21:09

    Min kæreste og jeg har været sammen i 6 år. Han har to børn fra et tidligere ægteskab og vi venter sammen vores første fælles barn. Vi ejer sammen et fælles hus til en værdi af ca 4 millioner, hvoraf vi har en gæld på ca 3 mil, og han ejer derudover to lejligheder som han lejer ud.

    Vi skulle i dag ind og have lavet et testamente da vi ikke er gift. Han fortalte inden at han vil have særeje på hans to lejligheder således at formuen ved hans død blev delt 1/3 til hver af alle hans børn og 0 % til mig. Det kan jeg sagtens forstå da han ønsker at alle hans børn arver lige meget efter ham.

    Min frustration opstår så da vi taler om det fælles hus: Han ønsker at have særeje på hans halvdel af huset og gøre mig total arveløs ved hans død således af alle hans børn også arver 1/3 hver ved hans død og jeg 0 %.

    Dette vil betyde at jeg ikke kan blive siddende økonomisk i huset da jeg så skal trække 500.000 kr ud af min økonomi (halvdelen af friværdien i huset) for at give børnene deres arv og derefter sidde alene i et hus med en gæld på 3 mil.

    Advokaten og jeg foreslog at vi i stedet skrev at børnene arver 50 % af friværdien til deling og jeg arver 50 %, men dette vil min kæreste ikke da vores fælles barn så udelukkende vil arve det hele den dag jeg dør. Jeg kunne høre på advokaten at dette var en meget uvant situation og at jeg var enormt dårligt stillet.

    Da vi kom hjem endte det i en stor diskussion hvor jeg begyndte at græde og fortalte hvad jeg følte. Min kæreste foreslog at vi i stedet skriver en livsforsikring på ham i tilfælde af død hvor jeg får 1.8 millioner af tilfælde af at han dør, hvilket vil koste 5000 kr om året. 

    Jeg ved ikke om det er mig der er total uretfærdig men føler mig bare så alene og fuldstændigt overset. Jeg er meget skuffet over at min kæreste ikke tænker på hvordan  han kan sikre mig i tilfælde af død. Jeg ved ikke om det bare er graviditetshormoner som gør at jeg er følsom.

    Hvad tænker I?

  • Pontus 10-02-2017 08:52

    Enig....

  • Loui81 10-02-2017 11:42

    Ville have det på samme måde, som dig, hvis jeg sad i din situation..

  • *inky* 10-02-2017 11:49

    synes så heller ikke han tænker på jeres barn. Hvis du ikke kan blive siddende i huset, bliver barnet jo også nødt til at flytte og får dermed rigtig mange omvæltninger oveni at blive faderløs.
    I kunne jo lade hans 2 børn arver mere af hans halvdel og jeres barn kun tvangsarv, da den så får resten ved din død.
    hm lidt tung og trist emne at tvære rundt i mens I egenligt bare skulle gå og glæde jer til familieforøgelse 
    men kan godt forstår dig, jeg ville også føle mig tilsidesat
    kh inge

  • Cozycatlady 10-02-2017 13:03

    Hold da op, jeg kan godt forstå at du er vred og skuffet! Det er godt nok en særdeles ussel situation at sætte dig i

    Har du spurgt ham hvorfor han ikke tænker på dig og din fremtid overhovedet? Jo - en livsforsikring er da en god ide, men hvis du pludselig er ladt tilbage efter hans dødsfald, så ville det nok være en del bedre for dig først og fremmest at have ro omkring dig, og kunne blive i huset.

    Min forlovede og jeg har også været sammen i 6 år, han har en datter fra et tidligere forhold, og vi talte om testamente så sent som i sidste uge. Vi er dog fuldstændigt enige i at det skal laves sådan at jeg (hvis jeg bliver sidstlevende) kan blive i huset så længe jeg vil, og at hans datters arv vil tilgå hende når jeg himler.

  • Bamseline 10-02-2017 15:24

    Jeg ville også blive fuldstændig frustreret, vred og skuffet over at blive behandlet således af den mand som du formodentlig elsker højt og venter barn med!!

    Jeg kan ikke råde dig, for er ikke nok inde de økonomiske løsninger/muligheder du beskriver, men udtaler mig kun på det rent følelsesmæssige plan og her ville jeg nok også have reageret som du gjorde.

    Kan ikke tale for dig for vi mennesker er så forskellige, men jeg ville IKKE personligt acceptere det du er blevet præsenteret for af din kæreste.

    Håber det bedste for dig.

    Bamseline

    Redigeret 10-02-2017 17:54

  • Susset 12-02-2017 15:02


    Forstår dig fuldt ud og synes det er synd for dig at din kæreste ikke mener at du skal arve ham når i nu lever sammen og skal have barn sammen... Jeg ville helt klart overveje et sådan forhold og om det var een jeg skulle have en fremtid sammen med !!

    Håber at i finder en god løsning som tilgodeser dig også 

  • Montymax 13-02-2017 14:57

    Det lyder da ganske forfærdeligt egoistisk af ham. Han skal da også tænke på dig der jo så er mor til et af hans børn og som barnet så bor sammen med.
    Jeg ville sandeligt også tage det forhold op til nærmere overvejelser - helt sikkert.

  • *inky* 17-02-2017 14:15

    hm gad vide hvad der skete videre.....synes altid det er dejligt når en ts gider at  vise lidt interesse for sine egne debatter   

  • Mariateresa1990 17-02-2017 16:13

    Tusind tak for alle jeres tilbagemeldinger. Det har været så godt at få jeres neutrale mening.

    Jeg har efterfølgende haft en lang og seriøs snak med min kæreste. Jeg gjorde det meget tydeligt at jeg er utrolig skuffet og at jeg ikke ønsker at have fælles ejendom med ham hvis det er på dette præmis, derudover har jeg sagt at jeg ikke er villig til at renovere huset yderligere da huset i så fald stiger i værdi og vil sætte mig i en endnu dårligere position.

    Han vil dog ikke gå på kompromis med at alle hans børn skal arve lige meget efter ham og at da han mener at hvis jeg arver en del af hans anpart i huset så vil denne arv efter min død tilfalde vores fælles børn og dermed er de fælles børn forfordelt.

    Vi blev derfor enige om at vores fælles ejendom skal deles således 50 % til biologiske børn og 50 % til kæreste. Når den længstlevende så dør så skal de 50 % vi har arvet fra den anden part deles til den andens livsarvinger. På denne måde mener advokaten ikke at nogen bliver snydt og at vi kan sidde i huset i tilfælde af at en af os dør.

    Jeg har valgt at være firkantet mht at min 50 % af huset som i tilfælde af at jeg dør først så tilfalder min kæreste, efter hans død udelukkende skal tilfalde mine biologiske børn, ligesom han er firkantet og kun vil have at hans 50 % skal tilfalde alle hans 3 børn i tilfælde af at han dør først.


    Håber det var til at forstå, beklager formuleringerne, det er ikke nemt at formulere sig på advokatsprog 

  • Montymax 18-02-2017 23:27

    Det lyder som en meget fair måde. Jeg kan godt lide din " firkantede " måde. Din forklaring og formulering er god, syntes jeg.

  • Susset 20-02-2017 11:28

    Det var en god løsning og helt på sin plads at du også forlangte at de 50 % af din del skal tilfalde dine børn først når nu din kæreste også ønsker det for sine børn i samme situation. I skal dog begge være indstillet på om i så fortsat kan sidde i huset hver især da arven tilgår børnene og først når de er fyldt 18 år .

    Redigeret 20-02-2017 11:29

Skriv på debatten


log debate