Sarte fødder - hvad gør man?

Tilmeld/Afmeld besv. emails | Læst af: 1023
  • Bamseline 01-10-2017 16:42

    Ja, som overskriften måske antyder, så har jeg fået sarte fødder.

    Det har jeg ellers aldrig tidligere døjet med, men det er så kommet her gennem de sidste år, og hvad gør man så, når man som jeg har et job, hvor man står op kontinuerligt (tøjbutik)?

    Jeg køber dyre og gode mærker i fodtøj (typisk Gidigio/Lofina og Angulus), ingen sko med høje hæle eller smalle sko (har brede fødder), helst med (rå)gummisål (da vi har betongulv i butikken), men lige meget hjælper det - har næsten permanent væskende vabler - især på tæerne, som det gør mega ondt at gå rundt med.
    Kan næsten kun gå i Birkenstock p.t., men det duer jo ikke her hvor vi går vinteren i møde....

    Hvad gør jeg? Andre der kender problemet? Og hvis ja, hvad gør I ved det?

    Bamseline

  • Ajtsb70 01-10-2017 18:18

    Puha, lyder ikke rart, stakkels dig.

    Jeg har også dumme fødder, platfodet og får nemt vabler. Her hedder det Sneakers :)

    Men ved ikke om det går i lingeri butikken :)

  • Bamseline 01-10-2017 18:22

    Nej, det går slet ikke - desværre.

    Det hedder "pænt fodtøj" så Birkenstock bliver lige akkurat tolereret, men hvad gør jeg dog til vinter...?

    Tak for dit input anyway 

  • Ajtsb70 01-10-2017 18:23

    Altså der findes jo mange flotte Sneakers :)

    Jeg kan også bruge Rieker fodtøj, men det er nok til smalle fødder :)

  • Bamseline 01-10-2017 18:57

    Ja, Rieker har jeg også tidligere været glad for, men de er (nu) alt for smalle til mig.

    Ja, der findes mange fine sneakers, men nu er jeg slet ikke en "sneakers pige/kvinde" i det hele taget, da jeg så godt som aldrig går i bukser men kun i kjoler.
    Og så ER sneakers altså bare ikke feminint nok til mig 

    Bamseline

  • Ajtsb70 01-10-2017 19:02

    Ha ha. Ved godt du er en kjole pige/dame. Sneakers er nu højeste mode til kjole.

    Vil hellere undgå ondt i fødderne, end at være super feminin.

    Har nu mange fede, der slet ikke er "kondisko" agtige.

    Prøv evt at kigge på Woden, dem har jeg flere par fra.

    bl.a de her

    https://www.stylepit.dk/woden-bordeaux-ydun-cons-259525-79 har dem også i lyserøde

    Og de her

    https://www.stylepit.dk/woden-sort-ydun-animal-273623-4

  • Bamseline 01-10-2017 19:15

    Jamen, jeg har skam kigget på mange sneakers i tidens løb, bl.a. dem fra Woden og f.eks. Candice Cooper, men uanset hvor fine jeg synes de kan være til andre, så føler jeg mig simpelthen ikke tilpas/pæn i dem - det er bare ikke mig 

    Elsker feminine sko, men de er jo sjældent de bedste rent form mæssigt.....
    Synes egentlig heller ikke Birkenstock er specielt pæne, men de ER bare så gode at gå i.....

    Forsøger mig med handskebløde ballerina sko fra Gidigio/Lofina, men får vabler alligevel og det er ikke fordi de ikke er i rette størrelse/bredde... Og har ALDRIG haft problemer før - det er begyndt her de sidste par år, men har jo i mange år haft samme type job, så synes det er mærkeligt.


  • Ajtsb70 01-10-2017 19:17

    Øv, det er irreterende. Har du evt. talt med en fodterapeut?

  • Bamseline 01-10-2017 19:20

    Ja, men faktisk havde hun ikke noget bud på hvorfor det sker.

  • Bamseline 01-10-2017 19:23

    Er blevet checket for diabetes (som min mor har - og hun døjer nemlig med sine fødder), men det har jeg heldigvis ikke 

  • Unnabandunna 01-10-2017 20:37

    På apoteket kan du købe en stift med rent fårefedt, som er rigt på lanolin og et rent naturprodukt for omkring 100,-kr.
    Måske den kan styrke din hud
    Opbevar den på køl, så den ikke bliver harsk

  • Unnabandunna 01-10-2017 20:39

    Brug den om aftenen/natten, gerne med et par overtræksfutter af plastik

  • Unnabandunna 01-10-2017 20:43

    Du kan også overveje at investere i et par TBT-sko, evt. når der er udsalg 1-2 gange om året; du ved, dem med bådformet sål,for at fordele belastningen på foden mere optimalt - det tog ikke ret længe for mig at vænne mig til dem, og de er også gode for ryggen!

  • Ajtsb70 01-10-2017 20:45

    Tænker du ikke MBT sko. Dem har jeg haft, og det er nok det værste jeg har prøvet, min ryg blev meget dårligere end den er i forvejen.

  • Unnabandunna 01-10-2017 20:45

    PS Der er også TBT-sandaler

  • Ajtsb70 01-10-2017 20:46

    OK :)

  • Unnabandunna 01-10-2017 20:48

    Jo MBT sko sorry! Jeg har et par sandaler, og de er rigtig gode for min ryg og også for mine fødder Men man kan jo prøve at rende lidt rundt med dem inde i butikken og se, hvordan det føles for en selv

  • Bamseline 01-10-2017 21:07

    Tak for input, men de der MBT sko har jeg set og prøvet og dem kommer jeg aldrig til at bruge.
    Dels fordi jeg følte at der var et helt forkert balancepunkt i dem i forhold til min holdning/rygstilling dels også fordi at jeg ALDRIG har set så grimt fodtøj!

    Arbejder som nævnt i tøjbutik, så det SKAL være rimelig præsentabelt og altså gå til pænt tøj (læs: kjole) og her duer hverken ovennævnte, sneakers, træsko, cloggs, ugg støvler osv.
    Kan allernådigst få lov til at gå i Birkenstock, men det er vist også grænsen....

    Det er bare SÅ træls, for tidligere kunne jeg nærmest gå i alt fodtøj blot det havde en bund.

    Redigeret 01-10-2017 21:08

  • Har2drenge 01-10-2017 21:37

    Jeg bruger også meget sneakers som Anja skriver, da jeg også har haft problemer.

    Men har også brug for andet fodtøj - og skal tænke på at det er støddæmpende.

    Så derfor bruger jeg også fodtøj fra Green comfort - Ecco og Tamaris.

    Måske er der noget du kan bruge der?


  • Har2drenge 01-10-2017 21:41

    Sketchers som er noget af det allerbedste at gå i - laver også ballerina og halv-støvler.

  • Bamseline 01-10-2017 21:47

    Tak for svar.

    Jeg er nok også vanskelig fordi jeg er meget kræsen med at mit fodtøj også skal være pænt - dvs pænt nok til den type job jeg har.
    Det burde altså være muligt at kombinere komfort med noget der også er pænt...

    Synes desværre at meget af det der er lidt komfort i er så mega kedeligt/grimt at jeg slet ikke kunne forestille mig at gå i det.
    Er lidt misundelig på de kolleger der glad vimser rundt hele dagen i flotte - og af og til højhælede - sko, som jeg ikke engang ville kunne holde ud at have på en time!!!!

  • Har2drenge 01-10-2017 22:03

    Der er jeg så ikke enig - flere af disse mærker er fulgt med tiden

    Både Ecco og Tamaris laver flotte pumps - som nok er mest det du efterspørger.

    Dine fødder vil takke dig hvis du lader comfort komme først.
    Det har jeg lært på den hårde måde ved, at have haft hælspore.

  • Unnabandunna 01-10-2017 22:05

    NÅ Bamseline dine englevinger er lige røget bagest i bogen; mine hvide sandaler er faktisk ret pæne - men ellers har du ret - der er meget af deres fodtøj, som ikke er særlig pænt

  • Unnabandunna 01-10-2017 22:09

    Du kan også tjekke Vagabondo ud, ind imellem har de noget med tykke bløde undersåler; hvis du kan gå med Birkenstock, er de ikke grimmere end dem

  • Bamseline 01-10-2017 22:09



    Jamen, jeg synes da heller ikke at Birkenstock er pæne, men de er sørme gode at gå i (har kun haft den model der hedder Gizeh).

    Ecco er jeg ikke til, men vil prøve at checke Tamaris ud - dem har jeg faktisk aldrig prøvet.

    Vagabond har jeg haft to par af - de fungerede ikke, da de var for smalle til min fod, men måske jeg bare har været uheldig...


    Redigeret 01-10-2017 22:16

  • Bamseline 01-10-2017 22:23

    Men jer der ligesom mig er "tvunget" til at gå i pænt fodtøj til daglig og også går og står meget, hvad gør I for at undgå vabler og træthedsfornemmelser i fødderne?

    Jeg vil lige understrege at mine fødder IKKE er ødelagte af for højhælede, små eller for smalle/stramme sko - har altid købt kvalitet, men er alligevel begyndt at døje med disse vabler (har altid varme fødder!)

    Og hvad gør I hvis I alligevel får en vabel eller to? Synes mine er over 14 dage om at komme sig 

  • Unnabandunna 01-10-2017 22:32

    Jeg har købt Vagabondo sorte herresandaler, de går til alt; de andre er også for smalle til mig
    Matas og apoteket har vist vableplaster, men jeg har aldrig prøvet det

  • Unnabandunna 01-10-2017 22:34

    OG så prøv dog med det fårefedt, der kan styrke din sarte hud!

  • Bamseline 01-10-2017 22:35

    Ja, det har de (er storforbruger ), men synes stadig at de er længe om at heles 
    Vablerne altså 

    Redigeret 01-10-2017 22:36

  • Bamseline 01-10-2017 22:38

    Og ja, må prøve det med fårefedtet - det er i hvert fald et råd jeg ikke har prøvet.

  • Har2drenge 01-10-2017 22:40

    på mit arbejde både står og går vi meget. Ligesom butik.

    Jeg har ved mit skrivebord fået en ståmåtte og der står også på den at den er velegnet til butik, når man står ved kassen/skranken.

    Den er rigtig god og behageligt. . Før når jeg stod op og arbejdede så kunne jeg holde til at stå en time ad gangen. Nu står jeg op meget af dagen i stedet for at sidde på kontorstolen.

    Den kan altså virkelig anbefales. Da den hjælper på at man ikke bliver træt i benene.

    Vabler kan jeg ikke hjælpe med.

    Redigeret 01-10-2017 22:43

  • Bamseline 01-10-2017 22:44

    Vi har faktisk sådan en bag vores disk og ja, den er super god, men vi traver jo også meget rundt for at finde tøj til kunder, hjælper i prøverum, pakker tøj ud osv og det er nok der det kniber....
    Butikken er helt nyindrettet og den arkitekt der har lavet butikken har ikke rigtig lige haft øje for at vi (jeg) får ømme fusser....

    Redigeret 01-10-2017 22:46

  • Har2drenge 01-10-2017 22:52

    Kender godt de arkitekter    vores skranke blev sat op mod svingdøren, så vi fik træk fra siden. Vi flyttede den efter en uge selvom det var imod planerne 

  • Cozycatlady 01-10-2017 23:50

    Har i en Sahva- butik i Århus ( er det ikke der du bor, Bamseline?)
    Jeg købte fx Green Comfort-støvler i vores Sahva hernede i Esbjerg, når jeg manglede noget RIGTIGT godt og behageligt fodtøj. De er jo sådan nogle der også klarer indlæg hvis man går forkert, tænker de måske ville kunne hjælpe? Og det er ikke kun olde-sko de har ??

  • Bamseline 02-10-2017 08:30

    Ja, det tror jeg vi har - det vil jeg lige checke op på.

    Tak for alle jeres input.

    Tager stadig gerne mod råd - også omkring vabler/heling af disse 

  • Unnabandunna 02-10-2017 09:27

    Jeg har i hvert fald hørt at det skulle være godt at prikke hul på dem så skulle de hele hurtigere og de skulle gøre mindre ondt

  • Pontus 02-10-2017 15:52

    Hej!
    Jeg oplever det samme som dig og skal til en slags kiropraktor...måske kan han give svar, men der er 14 dages ventetid.
    Jeg er begyndt at gå lange ture og i den forbindelse har jeg fået vabler, næsten hver gang. Har skiftet fodtøj flere gange, men intet synes at virke på vablerne.
    Jeg prikker hul på dem og har brugt Compeed plaster. Compeed virker rigtig godt, men er rigtig dyrt i længden, så jeg fik det råd at bruge medicinsk tape. Det er papirstyndt tape, som du sædvanligvis vil bruge til at fæste et stk gaze på et sår. Jeg taper ind, der hvor vablen er, giver den mange strimler, og det virker for mig og er ikke dyrt.
    Mht de ømme fødder, mangler jeg svar. Er bange for at det er aldersbetinget. 
    Jeg følger med i tråden, da jeg også er interesseret i buddene....
    God bedring!

  • Unnabandunna 02-10-2017 16:19

    Og har du prøvet med gel indlægssåler? De skulle aflaste.

  • Bamseline 02-10-2017 16:20

    Tak skal du have - håber du vil melde tilbage hvad du får af svar hos kiropraktoren.

    Ja, bruger også selv mange penge på Compeed og andre vabelplastre, men vil da helt sikkert kigge efter medicinsk tape.
    Køber du det på apoteket?

    Ja, er også bange for at de ømme fødder er aldersbetinget - har haft arbejde stort set altid hvor jeg har skullet stå op mange timer hver dag og det sætter åbenbart sine spor, selv om jeg aldrig har brugt hverken højhælet, for småt/smalt eller billigt fodtøj (plastik) 
    Er gået et nr op i fodtøj pga. nogle knæ-/hofteproblemer, der ofte kræver en sål eller et indlæg f.eks. gel, så synes næsten jeg har forsøgt alt, men det har aldrig været værre end nu 

    Åh, hvor er jeg træt af det, for det er altså svært at fungere optimalt, når fødderne næsten altid gør ondt bl.a. på grund af stor(e) væskende og sommetider også blodfyldt(e) vabel/vabler.....

    Redigeret 02-10-2017 16:22

  • Bamseline 02-10-2017 16:25

    Og så er det altså også dyrt i fodtøj: de sidste tre par jeg har anskaffet mig har alle måttet videre, da det hen af vejen har vist sig at jeg ikke kan holde ud at gå i dem.
    Så er det skisme godt vi har Trendsales....

    Redigeret 02-10-2017 16:25

  • Pontus 02-10-2017 16:36

    Bare lige en tanke...kunne det være en bivirkning af noget medicin? Netop pga alderen, får man jo nogle gange mere medicin end man plejer.
    Tapen købes på apoteket. Måske findes det også i Matas?

  • Bamseline 02-10-2017 16:42

    Ja, det har jeg også tænkt på.
    Jeg får en hel del medicin pga kronisk gigtbetændelse (deraf også knæ/hofteproblemerne) og det gør jo nok i hvert fald ikke tingene bedre.
    Og det kommer desværre ikke på tale at undvære/ændre medicinen....

    Redigeret 02-10-2017 16:43

  • Unnabandunna 02-10-2017 17:01

    Ja det er vel umuligt, når det ikke lige er trende, at finde nogenlunde pæne sko med elastisk stof evt. på en del af skoen

  • Pontus 02-10-2017 19:53

    Micropore står der på min tape, så det er det du skal bruge....

  • Angelik 03-10-2017 16:24

    god dag de damer

    Kom til at tænker på disse:

  • Angelik 03-10-2017 16:25

    Crocs har faktisk pæne pumps: 

    se disse:

  • Angelik 03-10-2017 16:27

    Og jeg har hørt fra flere sygeplejersker der bruger crocs at de er meget glade for dem.

    Så der kan godt være at du kan prøve at give dem en chance?

    VH

  • Fif2000 03-10-2017 17:43

    Fodterapeuter anbefaler ældre med problematiske tæer at bruge silikone hætter på tæerne - måske kan de forebygge vabler på dine tæer.

    https://www.shop4body.dk/showproduct.aspx?catid=113&productid=196

    https://www.shop4body.dk/showproduct.aspx?catid=107&productid=201

  • Bamseline 03-10-2017 18:59

    Tak for flere gode input - tror jeg vælger de lyserøde Angelik 

    Nej, spøg til side - har købt det føromtalte tape i dag og det skal prøves i morgen hvor vi skal have modeshow (og undertegnede bl.a. skal gå model og så går en Birkenstock nok ikke  )

    Har aldrig hørt om det du nævner Fif2000, men det skal undersøges nærmere.

    Bamseline

  • Unnabandunna 05-10-2017 17:41

    I Lidl har de ugetilbud i en uge fra 8/10 på tåbeskyttelse:" minimerer gnidning vha. ergonomisk polstring og skåner betændt væv og fremmer helingen" Har du ikke Lidl, hvor du bor, kunne du prøve bandagisten.

  • Bamseline 05-10-2017 19:02

  • Mihaik 08-10-2017 10:19

    Jaco?
    Tilføjet lige eller er der også new feet, green comfort.
    Men ellers prøv at vælge sko til indendørs brug.

    Redigeret 08-10-2017 15:50

  • Pontus 12-10-2017 13:20

    Hej igen!
    Så har jeg været hos “kiropraktoren” og han sagde at mine problemer skyldtes en dårligt fungerende affjedring af fodleddet. Det kunne sagtens skyldes alderen. Men hans fremgangsmåde er, at han vil prøve at låse fodleddet op, så det kan afvikle bedre. Det gøres dels ved behandling, dels indlæg i skoene. Det man selv kan gøre er at rulle foden hen over en golfbold, når man nu alligevel sidder og ser tv-avis eller lignende.
    Mine sko var fornuftige og vi talte slet ikke om medicin.
    Måske er det den vej du skal gå?
    Jeg skal nok skrive, hvis jeg synes det hjælper....
    Mvh

  • Pontus 12-10-2017 13:23

    Han nævnte også et skomærke for mig, men er ikke helt sikker på navnet, eller om du synes de er smarte nok.
    Tror de hedder yougo?

  • Bamseline 12-10-2017 14:20

    Tak for jeres svar endnu en gang.

    Er spændt på at høre, Pontus, om du får succes med behandlingen....
    Kunne jo sagtens forstille mig at det er noget af det samme der gør sig gældende for mit vedkommende.

    Kender ikke det fodtøjsmærke du nævner, men vil lige checke det op.

    Som nævnt så arbejder jeg i tøjbutik med mærkevarer, så det er ikke en mulighed med ufikse sko - dels fordi det ikke er "dress-coden" i butikken dels fordi jeg - som jeg nævner ovenfor - er til feminine sko.

    Bamseline

  • Brilleabe1 14-10-2017 10:41

    Har du prøvet Arche sko? eller Fitflops? Har også super besværlige fødder, dog ikke med vabler. Hvad med dine strømper?

  • Bamseline 14-10-2017 13:06

    Har forsøgt mig med Arche, men må være endt op med de forkerte modeller for de var alt for smalle til at jeg kunne holde ud at gå i dem.
    Går jo mest i tynde nylonstrømper her om efteråret til mine kjoler. Uldstrømper/tykkere strømper går ikke, da det bliver ALT for varmt.
    Der er klimaanlæg på mit arbejde så der er fast 21 grader indendørs året rundt, så det er rigeligt til mig.

    Bamseline

  • Brilleabe1 15-10-2017 10:41

    Tænkte på om nylonstrømperne gav for meget "friktion" da du jo går meget rundt og render op trapper osv? Måske bomuld eller silkestrømper?

  • Bamseline 15-10-2017 11:06

    Ja, den tanke har også strejfet mig, men synes det er lidt svært for bomuldsstrømper synes jeg let bliver for varme, og så er de ikke særlig elastiske eller holdbare.
    Ville jo allerhelst gå med bare ben eller i hvert fald fødder året rundt.
    Det ser bare så mega kikset ud med hvide maddike ben, når der er minus grader udenfor 

    Har aldrig prøvet silkestrømper - det skulle måske lige undersøges.

    God søndag.

    Bamseline

  • Unnabandunna 15-10-2017 22:16

    Jamen så prøv måske med bare ben og selvbruner på undtagen under fødderne Der er et indlæg i Debat om en god selvbruner uden allergiske reaktioner for temmelig nylig

  • Unnabandunna 15-10-2017 22:34

    PS Den er skrevet 1-10 

  • Bamseline 16-10-2017 12:21

  • Pontus 18-10-2017 16:14

    Joya var navnet på skoene....du kan google det og søge på billederne. Der er mange forskellige typer

    Redigeret 18-10-2017 16:18

  • Bamseline 19-10-2017 08:30

    Tak Pontus - må dog indrømme at jeg ikke bryder mig om fodtøjet - synes det er lidt mormor-agtigt 

    Hører stadig gerne om dine oplevelser/erfaringer hos denne fodterapeut 

  • Pontus 23-10-2017 15:45

    Du har ret, mht fodtøjets udseende.....
    Jeg er kommet frem til (sammen med fodfyren) at det er min svangsene, der er for kort/stiv og det kan løses med diverse øvelser så affjedringen bliver bedre. Bl.a med indlæg i skoene og golfkuglen under foden, som rulles når du alligevel sidder ned.
    Ellers er der kun de sunde, grimme sko tilbage. Det er ikke en god ide at gå på bare fødder derhjemme, som jeg ellers altid har troet. Især ikke hvis gulvet er hårdt.
    Du kan også massere dine fødder under svangen, når du sidder ned.
    Mvh

  • Pontus 23-10-2017 15:46

    PS. Hjalp det med plasteret?

  • Bamseline 24-10-2017 11:44

    Ja, plasteret har faktisk hjulpet, så det har jeg altid med i tasken 

    Og jeg bliver da lidt overrasket over at høre at det ikke er godt at gå på bare fødder herhjemme - det gør jeg ellers altid..... Men har nu udnævnt et par nye og ubrugte Birkenstock til mine indendørssko/hjemmesko. Dem går jeg bare altid godt i og får heller ikke den træthedsfornemmelse i fødderne og ryggen.

    ja, det er lidt tankevækkende at man ikke kan lave sundt og FIKST fodtøj.
    Synes faktisk alt det der tit anbefales er så mormor-agtigt (konet), at jeg slet ikke kan se mig selv i det.

    Bamseline

    Redigeret 24-10-2017 11:45

  • Bamseline 24-10-2017 11:49

    Jeg er også kommet frem til at en del af mine problemer skyldes at det meste fodtøj er for smalt til min relativt brede fod, så nu har jeg taget konsekvensen af det og sat det meste til salg 
    Og så må jeg være lidt mere obs på fremover at det der købes ikke blot skal passe i længden men også i bredden, så der evt også er plads til et indlæg, en gel-sål eller lign.

    Redigeret 24-10-2017 12:43

  • Unnabandunna 25-10-2017 06:40

    Altså Bamseline da jeg købte mine sorte herresandaler, som er bredere end damesandaler, med tykke bløde såler første gang for mange år tilbage, var jeg ikke meget for det; jeg har faktisk ikke gået med andet om sommeren lige siden, og de hvide MBT sandaler, ja de står bare i skabet, fordi de andre opfylder mine behov, og jeg har forresten også et par TEVA sandaler, som jeg også er glad for, og de er brede, selv om de er til damer.

  • Unnabandunna 25-10-2017 06:42

    Og de der TEVA laves i forskellige farver.

  • Bamseline 25-10-2017 10:56

    Jeg har fuld respekt for at andre handler anderledes end mig og har en anden smag, men jeg kommer aldrig til at gå i herresandaler (det er nu heller ikke muligt, da jeg bruger en ret lille størrelse), MBT, Teva, Crocs, Green Comfort osv.
    Dels fordi jeg som nævnt tidligere skal gå i pænt fodtøj, der passer sammen med mit arbejde i en mærkevarebutik dels fordi jeg - helt ærligt - synes de er grimme.

    Jeg synes heller ikke Birkenstock er pæne og bruger som nævnt kun den model der hedder Gizeh - alle andre er no go (for mig i hvert fald).

    Bamseline

  • Bamseline 25-10-2017 10:57

    Tidligere har jeg været glad for Gidigio, Chie Mihara (deres modeller med lav hæl) og Bubetti, men har her på det seneste desværre også oplevet at deres pasform ikke længere er optimale for mine fødder. Dem synes jeg ellers laver mange flotte modeller.

    Redigeret 25-10-2017 10:59

  • Pontus 02-11-2017 18:19

    Hvordan går det med de ømme fødder?

  • Bamseline 05-11-2017 09:36

    P.t. går det ok.
    Har som nævnt tidligere på debatten sorteret kraftigt ud i mit fodtøj og skilt mig af med/sat det til salg, der er for smalt til mine fødder.

    Herudover hjælper det plaster du har anbefalet faktisk ret godt.

    Og så er jeg nok blevet bedre til at have flere par skiftesko med til en hel dag på arbejdet, så belastning omfordeles lidt.

    Hvad med dig? Går det stadig godt med den fodterapeut?

Skriv på debatten

Bamseline sælger


log debate