LAAANGT MELLEM INTERESSE FOR SNAPSENE PÅ TS

Tilmeld/Afmeld besv. emails | Læst af: 1062
  • Tinta1 07-03-2018 22:45

    Som regel oplever jeg, at der er tilpas interesse på mine annoncer. Gennemsnitligt over et år sælger jeg 2-3 annoncer om ugen her på TS, og har også adskillige besvarelser på flere annoncer i løbet af en uge. Men i den senere tid, synes jeg godt nok, der er lidt langt mellem snapsene. Også på annoncer jeg følger oplever jeg væsentligt mindre aktivitet.

    Det er jo svært at vurdere hvor meget salg andre har. Men her til aften viser tælleren på antal af annoncer 620.164 på det samlede TS. Kan huske da den lå mere jævnt på omkring 900.000 annoncer. Hvor sælger I andre Jeres tøj/ting? Er der kommet et nyt salgsforum der overgår eller matcher mulighederne her på TS?

    Med venlig hilsen
    Tinta1

    Redigeret 07-03-2018 22:49

  • Bamseline 08-03-2018 07:43

    Kan sagtens nikke genkendende til den manglende interesse på annoncerne og deraf mindre salg, men jeg synes nu stadig at Trendsales er den bedste platform til at sælge og købe ens ting - jeg har i hvert fald ikke fundet bedre!
    Gider ikke de salgssider der kører på App - det er for småt og bøvlet til mig.

    Men vi skal huske selv at bidrage til flow'et herinde dvs. BÅDE være sælgere og købere.
    Rigtig mange vil kun (eller nærmest kun) sælge og så sker der jo ingenting.
    Hvis man ikke selv gider at købe andres varer hvorfor skulle de så gide at købe vores??

    Denne tendens (altså med primært at ville sælge) synes jeg desværre er blevet mere udbredt og erhvervssælgerne gør det jo ikke bedre da majoriteten af dem kun sælger......

    God dag til alle.

    Bamseline

    Redigeret 08-03-2018 09:35

  • Mholm1976 08-03-2018 09:50

    I perioder sælger jeg lidt mere på FB eller Tradano. Jeg har været lidt passiv ift annoncepleje de seneste måneder, men har så efter et par kvikke salg været motiveret for lige at få finpudset annoncer og lagt lidt nye på, men bum....så er der bare slet ingen aktivitet igen.

    Selv har jeg købt omkring 10 dele tøj herinde (ved 3 sælgere) indenfor de sidste 2 måneder, de to dele nåede aldrig frem og derfor fik jeg pengene retur. Selv handler jeg kun ts pay, men de to sidste købere, som jeg har haft har villet handle mobilpay, det har jeg lidt svært ved at forstå, men det er jo ligegyldigt for mig, da jeg sender med Dao uanset.

    Jeg synes derfor, at jeg forsøger at handle modsat vej også, men du har ret Tinta, der er langt imellem snapsene.

  • Kylle1 08-03-2018 11:04

    Det kommer lidt i klumper, mærkeligt nok, men jeg har i hvert fald også fundet ud af, at TS absolut er det bedste sted både at sælge og købe. Tradano gider jeg heller ikke, Facebook synes jeg er for tæt på, og Den blå Avis - dagen efter ligger annoncen 100 sider nede, og det er meget dyrere at forny den dér end på Ts.

    Og ja, det er netop os selv, der skal holde gang i sitet, og det nytter jo ikke noget, at vi klager over både gebyrer og betaling for medlemsskab, for noget skal de jo leve af. En stor del af nedgangen i salget tror jeg skyldes de høje fragtpriser - især fra Post Nords side. For bare 5 år siden kunne man jo sende en pakke fra dag til dag - og til en rimelig betaling med b-post og småpakker. Man bliver lidt afholdende, når man lægger portoprisen til og ser, at varen så pludselig er så meget dyrere.

    Men alt i alt kan jeg altså stadigvæk slet ikke undvære TS

  • Mholm1976 08-03-2018 13:01

    Enig Kylle, der er ingen steder som her

  • Bamseline 08-03-2018 13:22

    Også helt enig her - synes Trendsales er en fantastisk ide.

    Og jeg forstår så slet ikke dem der synes at det er dyrt at være VIP.
    Køber man på årsbasis, så koster det ca 1,40 kr om dagen - det synes jeg virkelig er billigt i forhold til den fornøjelse man får af sin "hobby".
    Jeg har i hvert fald ingen andre hobby'r der koster så lidt!

    Det jeg synes er dyrt er forsendelsesomkostningerne uanset om man vælger Dao, GLS eller Postnord.

    Og så synes jeg selvfølgelig også at TS gebyret for sælger er en udgift der må tages med, så jeg forstår egentlig godt de sælgere der foretrækker mobilepay.
    Måske man kunne lave en ordning her på TS således at sælgere der er VIP-brugere IKKE betalte gebyr - i stedet kunne VIP-kontigentet så sættes op.
    Men ved ikke om det er en ide andre (og TS) kunne bakke op om - jeg synes i hvert fald at det ville være dejligt at slippe for sælgergebyr, og det fik nok også flere sælgere til at ville handle TSpay (igen) 

    Bamseline

  • Tinta1 08-03-2018 22:44

    Tak for Jeres saglige tilbagemeldinger. Jeg er ikke altid lige en ørn til at finde ud af om der kunne være kommet nye og bedre salgs fora.

    Som jeg læser flere af Jeres svar er det de kendte gamle travere, der benyttes i flæng. Facebook har jeg heller ikke lyst til at prøve, DBA enig i at annoncerne hurtigt ryger langt bagerst i køen, G&G samme erfaringer som med DBA og Tradono er for "APP" agtig til mig, har forsøgt men det var yderst vanskeligt for mig at finde noget konkret om betingelser og beskrivelse af konceptet.

    Enig med dig Bamseline at jeg ikke gider APPS, de er for besværlige at have med at gøre og giver mig ikke samme overblik som når jeg er logget ind på en portal via pc.

    Jeg er enig i at det er ok at betale for VIP. Jeg vil da gerne betale for et system, der trods alt koster mange penge at drifte og vedligeholde, og som jeg i bund og grund godt kan lige at være bruger af.

    I har ret i at man bestemt er nød til at aktivt bidrage til at TS består. Både som sælger og køber. Jeg har desværre ikke købt lige så meget som jeg har solgt. Ville gerne, men jeg har været temmelig uheldig flere gange som køber af tøj, der ikke helt levede op til standen de var sat under. Og har også oplevet en del grimme svar, på flere henvendelser. Jeg fravælger køb af folk der har en flabet tone og som udelukkende kræver betaling med mobilpay. Det jeg typisk køber er parfume. Der har jeg udelukkende været heldig med mine køb.

    Som køber vil jeg kun indgå handler over TS pay, og det vil jeg faktisk også helst som sælger. Men jeg oplever ofte at potentielle købere ønsker at handle over mobilpay. Men jeg stiller det ikke som krav, kun på de få annoncer jeg har med mærket "Eget Design". Det gør jeg fordi at man skal svare skat af overskuddet på  salg af egne varer, og så synes jeg det bliver lige lovligt meget også at skulle betale 5% gebyr oven i.

    Synes også det er trist at der er erhvervssælgere på TS. De fylder meget i kategorierne og kan købe sig til topplaceringer lidt hyppigere end mange private sælgere kan. Så ja jeg kunne godt ønske et TS for kun private, men så ville gebyrer og VIP abonnement jo nok bare stige.

    De bedste hilsner fra
    Tinta

  • Mholm1976 09-03-2018 07:33

    Jeg er meget enig med dig i betragtningen omkring shops/erhvervssælgere, når jeg har eksakte søgninger, så fylder de ofte side op og side ned, grunden til, at jeg handler herinde, det er jo både den hyggelige dialog, jagten på det “gode” køb og det er bare ikke særligt udbredt i shops herinde. Ikke at jeg ikke har købt ved dem, det er bare som enhver anden webshop.

    Jeg er heller ikke vild med apps, hverken ts, Tradano, dba eller andre, jeg mister overblikket totalt og dermed en masse nyttig information. Igår tjekkede jeg QXL ud, den brugte jeg meget i starten af 00’erne, der ser ikke ud til at være ret meget gang i siden, men jeg oprettede lige 5 auktioner for at se, om der sker noget. For et par år siden oprettede jeg mig på www.toej.dk, der gik jeg også ind og oprettede lidt annoncer. Dog er der ikke meget liv i den side heller.

  • Montymax 09-03-2018 20:29

    Jeg syntes også at Trendsale er den bedste og det er så nemt og godt at oprette og genoprette annoncer. Tillige med den sikkerhed vi har her og som vi ikke må glemme.
    Jeg giver stadig Vip penge og de bliver tjent ind igen.
    Tradono er jeg også blevet Clubmedlem hos i denne uge men det giver kun interesse når jeg booster annoncerne og ikke noget salg..........kun spørgsmål.
    DBA - lige for tiden .....ingen salg og kun et enkelt dårligt bud.
    Facebook -  også for tæt på for mig og så synligt hos vennerne at nu har hun igen forkøbt sig og skal af med det og alt for mange annoncer.
    Jeg håber sandelig at Trendsale overlever krisen her og kommer stærkt igen. 

    Redigeret 09-03-2018 20:29

  • Tinta1 12-03-2018 07:27

    Tak for alle Jeres indlæg, dejligt I gav Jer tid til at besvare min forespørgsel, og ja tilsyneladende er vi vist temmelig enige Men derfor er du nu alligevel rart at få andres syn på handel af genbrugstøj/ting. Og at vi er en del der i det store hele sætter pris på TS trods en del knaster i ny og næ.

    God dag!
    Tinta1

  • Tigermouse 14-03-2018 23:05

    Jeg har mærket det længe, at der var dødvande på Trendsales. Allerede dengang de fjernede "antal annoncer" fra forsiden, fornemmede jeg at det måske skyldtes et dalende antal annoncer og besøgende. Kan man overhovedet se hvor mange der er aktive længere? Det husker jeg også at der stod øverst på sitet. Jeg husker mange aftener hvor jeg så tallet dale fra 7.000-8.000 online brugere til at lande på 1.500 omkring midnat... det var tider   

    Jeg tror også man skal se på forbrugeradfærden. Mange har glemt at krisen kradsede. De har fået penge mellem hænderne og køber nyt. Dem der er tilbage er de "økonomisk bevidste" og de studerende. 

    Jeg regner ikke med at forsvinde fra trendsales heller. Ikke før siden lukker helt eller hvis salgene udebliver i månedsvis. Heldigvis har jeg nogle salg om ugen i snit (kommer i klumper) men der skal også virkelig nusses om det. Annoncerne skal fornys med meget større hyppighed og jeg er ekstra opmærksom på billedernes udseende. Priserne ryger også naturligt ned, da man nødigt vil være dyrest med en vare som der findes 5 tilsvarende af...

    Så alt i alt - ja. Det er blevet hårdere at sælge på trendsales, men jeg tror på at der nok skal komme bedre tider igen.       

  • Montymax 15-03-2018 18:00

    Jeg ved ikke hvor du kigger Tigermouse men her forneden står der Annoncer 618.342 og Brugere 1.018.117.
    Jeg kunne faktisk godt tro det med at at det er de økonomiske beviste og de studernede  der er flest tilbage her på Trendsale.
    De tror tit at de kan få det næsten gratis men Pyt lidt liv er bedre end intet liv - så kan man da se at ens annonce bliver set alligevel.
    Trods alt er Trendsale den bedste for mig stadig væk.

  • Kylle1 15-03-2018 22:25

    Hvis du går ind i Menu, Diverse, Onlinebrugere, kan man også se, hvor mange der er på lige nu (og det er desværre ikke ret mange, men det er jo også ved at være sengetid )

  • Pinklady-1 16-03-2018 23:01

    Ja, det er meget sløvt herinde. Der sker godt nok ikke meget.

    Overvejer at lukke alle mine annoncer og leje en standreol i en butik, som så sælger mit tøj for mig. Det koster så at leje standreolen og 15% i kommission. Der kan også købes tyverisikringslabels med chip. Så det løber jo også op. Jeg kunne frygte tyveri eller at mit tøj evt bliver beskadiget.
    Nogen der har erfaring med at leje en standreol i en butik?

  • Kylle1 17-03-2018 07:41

    Pinklady - det har jeg. - Det var ALT for dyrt i forhold til det, jeg solgte. Man sælger ikke meget tøj, men mest 60'er ting, og når standlejen og kommissionen er betalt, er der altså ikke meget tilbage, og når tøjet hænger og er halvdyrt, køber folk det bare ikke.
    Med hensyn til tyveri, skal man aflevere sin taske ved indgangen, så jeg tror, det er sjældent.

    For mig er TS stadig det mest attraktive og billige (og trods alt hyggelige) sted, og selvom der er blevet meget  stille, håber jeg der kommer mere gang i det til foråret, hvor folk får mere overskud, lyst til mere tøj osv.

  • Pinklady-1 18-03-2018 11:59

    Kylle1 - tak for svar 

    Ja, det er også det jeg tænker, at man ikke sælger meget og det er dyrt i kommission osv. Så er meget i tvivl om jeg vil have besværet med det.
    Også en god idé at taskerne skal afleveres ved døren.

    Jeg synes også her er hyggeligt. Men synes også det tager tid. Og koster jo også penge for VIP. Og vil gerne af med det jeg har til salg, da det tager plads herhjemme. Pakker det ikke væk, da der bliver spurgt til f.eks ekstra mål osv.

  • Mholm1976 18-03-2018 12:58

    Lille Update...
    Ingen salg på hverken www.toej.dk eller QXL.

    Jeg har ikke brugt diverse kommissionssteder - min svigerinde forsøgte sig med en lejet stand i 4 uger, hun solgte egentlig ok af diverse ting (dog INTET tøj), det hun solgte for gik dog næsten lige op med lejen og kommisionen samt der blevet taget et par dele fra standen. Så jeg kommer ikke til at sælge sådan. Har ofte overvejet om en second hand butik ville kunne køre rundt i vores lille by, men tvivler på, at det kan - der er for mange genbrugsbutikker generelt.

  • Mjanneh 30-03-2018 11:37

    Jeg synes TS - trods alt - er det bedste sted. Jeg både køber og sælger, men mest sælger, dog i klumper. Har ikke lyst til at være VIP-medlem (har prøvet), men betaler gerne et beløb pr. salg.
    Loppesupermarkeder bruger jeg selv flittigt som køber, men ofte er tøjet alt for dyrt. Og der kan man oven i købet prøve, hvilket man ikke kan her. Tøjet er ofte også for dyrt her, synes jeg, da porto kommer oveni og der ikke er reklamationsmulighed - jeg køber ikke noget til mere end 150.- - max. 200.- og da kun mærker som fx Masai. Jeg kan jo købe i Masais eget outlet til ca. samme pris, så noget, der er nedsat fra 700 kr til 400 kr går jeg langt udenom.

Skriv på debatten

Tinta1 sælger


log debate