Den månedelige gave til dig selv

Tilmeld/Afmeld besv. emails | Læst af: 786
  • Maiaskov 03-04-2018 21:43

    Hej alle sammen. Min veninde og jeg er igang med et skole projekt, og vil derfor hører om i har mulighed for at dele jeres mening.

    Vi skal finde ud af om der vil være nogle penge og glade kunder i at lave en virksomhed som sender de månedelige produkter, vi har lavet to pakker:

    Normal pakke: 200kr inkl porto
    - shampoo 1 stk
    - Balsam 1 stk
    - Skraber 4 stk engangsskraber
    - Barberskum 1 stk
    - Bind 1 pakke
    - Tampon en lille pakke på 22 stk.
    - 6 produkter

    Premium pakke: 300kr. inkl porto
    - shampoo 1 stk
    - Balsam 1 stk
    - Skraber 4 stk engangsskraber
    - Barberskum 1 stk
    - Bind 1 pakke
    - Tampon en lille pakke på 22 stk.
    - rensesevietter
    - hårkur
    - ansigtsmaske
    - (chokolade)
    - 10 produkter

    Hvad siger i til ideen? 

  • Kiwikriger 04-04-2018 08:05

    Ærlig talt, nej.
    Vil gerne selv kunne bestemme kvaliteten/varianten er produkterne, og vil simpelthen føle mig for passiv med bare at tage en samlet pakke. Samtidig er faren for den slags pakker, at du ender med at få et lager, hvis nogle ting ikke bliver brugt op i løbet af en måned. :)

    Tænker bare på, hvor mange "pigebokse" med bind og lidt forkælelses der er stoppet igen indenfor de sidste tre år. Og tænker endda ideen fungere dér ift. piger/kvinder der stadig er flove over at købe den slags.

  • Frktge 04-04-2018 14:15

    Jeg er enig med Kiwikriger. Det ville ikke have nogen interesse for mig med en fastsat pakke.

    Måske hvis det var en pakke, hvor man hver måned selv kunne vælge fx 3-4-5 produkter. Men det ville komme helt an på hvilke produkter det var.

  • Molly-malone 05-04-2018 15:49

    Enig med de andre to - jeg vil gerne selv have indflydelse på, hvilke produkter jeg har brug for og hvornår jeg har brug for dem. Jeg tænker at man ville have mere succes med at sælge "konceptbokse" som fx Goodiebox, med mere eller mindre "unødvendige" ting, der i stedet pirrer vores nysgerrighed og vores selvforkælelse
    I skal måske også overveje, at I udelukker en ret stor del af kvinderne, ved at fokusere så meget på bind og tamponer. Disse varer er ikke relevante for kvinder i overgangalderen, gravide og ca. 20% af minipilleforbrugerne, da de ikke får menstruation. Jeg tilhører den sidste gruppe, hvilket alene der ville holde mig fra sådan et koncept, da jeg ikke bruger tamponer eller bind. Ligeledes er der enormt mange der bruger enten-eller. Dvs. at de, der udelukkende bruger tamponer, ville ende med at have tonsvis af bind på lager, som de ikke ville få brugt.
    Ligeledes er der, i min optik, lidt problemer med proportionerne. Bruges en engangskraber korrekt, bruges den (som navnet antyder) én gang. Derved skal man bruge en kvart dåse barberskum til hver barbering, hvis det skal passe til antal skrabere man får  Ligeledes er der rigtig mange mennesker der absolut ikke får brugt en hel flaske shampoo om måneden.

    Det skal kunne betale sig, både økonomisk og i praksis, for kunden at abonnere på en sådan boks, når der er tale om ting man bruger dagligt/næsten dagligt. Derfor ville jeg nok, hvis jeg var jer, tænke lidt smallere og måske nærmere hen mod noget selvforkælelse. Og her er det en fordel, hvis det måske er noget forskelligt man får hver gang, som fx hos Goodiebox. Vi er frygtelige vanedyr når det kommer til vores faste produkter, os kvinder

  • Montymax 08-04-2018 19:46

    Helt klart herfra - Nej,Tak.
    Kedelige pakker og ting jeg nyder at købe selv.
    At der så er ting begge pakker som jeg overhovedet ikke bruger er så en helt anden snak.

  • Redhead85 09-04-2018 08:52

    Nej tak - det er lidt som et abonnement på toiletpair; der er ikke noget "spændende" ved det

  • Montymax 09-04-2018 09:38

    Redheads85 - så præcist og bedre ord kunne ikke beskrive det. 

Skriv på debatten


log debate