Baresso/Espresso House snyder med juice

Tilmeld/Afmeld besv. emails | Læst af: 306
  • Bamseline 10-07-2018 09:11

    Så gik den ikke længere.

    Danmarks førende kæde af kaffebarer, det tysk-ejede Baresso, som ved at skifte navn til Espresso House, har i årevis snydt sine kunder - og nu skal det stoppes, kræver Fødevarekontrollen.

    Kaffekæden har haft succes med at sælge små fine glas med såkaldt ’nypresset’ æble- og appelsinjuice.

    Men i virkeligheden er der tale om 25 dage gammel pasteuriseret juice fra Rynkeby – omhældt på glas uden de lovmæssige datomærker, der kunne have oplyst kunderne om juicens faktiske alder.

    Det var en medarbejder fra Fødevarekontrollen, som i en snavset Espresso House-filial i maj opdagede – som det formuleres:  At 'Virksomheden omhælder bl.a. æble- og appelsinjuice om fra dunke i plastikglas og angiver med labels en opbevaringstemperatur på 5 °C. Etiketten kalder juicen "nypresset".

    ’Det indskærpes, at fødevarer ikke må sælges under omstændigheder, der kan vildlede forbrugerne,’ lød kritikken fra Fødevarekontrollen.

    De 280 ml. små juiceglas til en stykpris á 22 kroner blev nu hældt ud, for de var nemlig knap 20 grader varme og dermed på vej til at blive dårlige.

    Så filialen fik grim kontrolrapport med anmærkninger om både temperaturkoks, snavs og juice-fup.

    Godt en måned senere dukkede Fødevarekontrollen atter uanmeldt op med en forventning om, at fupnummeret var afsluttet, ligesom man håbede, at der var styr på temperaturer og hygiejne.

    Men nej.

    For det første havde filialen ikke ophængt hele den kritiske kontrolrapport med info om bl.a. juice-fup.

    I stedet pralede man med at have en såkaldt elitesmiley. Men den var for længst konfiskeret.

    For det andet var der fortsat møgbeskidt og tunsandwicher, ingefærshots, mælk og fløde var lunkent - og dermed på vej i fordærv.

    Og juice-fupnummeret fortsatte:

    'Virksomheden brugte fortsat betegnelsen "nypresset" på sin appelsinjuice og æblejuice, der stod fremme til salg i kølemontren, og man anvendte fortsat færdigpresset juice (fra Rynkeby, red) i disse juicer,' skriver Fødevarestyrelsen.

    Fødevarestyrelsen gav to bøder á 10.000 kr. for at forsætte sit juice-fupnummer – og for at udsætte kunderne for en risiko ved ikke at have styr på temperaturerne.

    Mandag sen eftermiddag besøgte Ekstra Bladets Maddetektiv Espresso House-filialen i Frederiksborggade 7 for at se om, om den seneste kontrolrapport med den rasende smiley var kommet op i indgangen til skræk og advarsel for kunderne.

    Nej. Det var den ikke. Kaffebaren havde belejligt undladt at hænge den op.

    Den ramme, hvori den kritiske kontrolrapport burde hænge, var i går tom.

    Konfrontation: Baresso beklager

    Sinne Fiil Fredslund, marketingchef, Espresso House / Baresso, hvad er din kommentar til kritikken af, at I har vildledt kunderne ved at omhælde juice fra dunke til glas og kaldt det ’nypresset’?

    - Det er vi kede af. Sagen er, at der faktisk står ’nypresset’ på orginalemballagerne, altså dunkene, men vi var ikke opmærksomme på, at vi – når vi skrev 'nypresset' på glassene - også skulle skrive en 'pressedato' på glassene for at følge reglerne.

    - Men synes I hos Baresso /Espresso House selv, at juice er nypresset, når det er op til 25 dage gammelt?

    - Vi har blot i god tro hældt det på glas fra store emballager, hvor der står, at det er nypresset. Det har ikke været hensigten at vildlede.

    - Men synes I at juice er nypresset, når der op til 25 dage gammelt, for sådan har I jo anprist det?

    - Vi har blot anvendt formuleringen fra den store emballage.

    - Er i stoppet med at kalde juicen nypresset?

    - Ja, vi har ændret ordlyden på etiketterne, så der ikke længere står nypresset, men i stedet ’presset på Fyn.’

    - Hvorfor var der ikke styr på temperaturer, hygiejne og på ophængningen af kontrolrapporter?

    - Der har været nogle driftsmæssige fejl i denne kaffebar. Vi har ikke været gode nok til at følge op de indskærpelser, vi har fået. Det beklager vi, og som kæde står vi til ansvar for fejlen.

    - Hvorfor var der mandag aften fortsat ikke ophængt en kritisk kontrolrapport i filialen?

    - Igen en menneskelig fejl. Den kommer op i aften.

  • Angelik 10-07-2018 10:43

    Hej Bamseline

    Man skal bare holde sig fra disse "fine" steder.

    Joe&Juice snyder også så vandet driver, med deres friskbagte samdwich der er frosen vare, med deres smoothier det er baseret på "normal" æblejuice, med kaffe det er den billigste indkøbte kaffe.

    De skal tjene mange penge og det kræver at man bruger de billigste råvarer for at få den største overskud. Intet nyt i det men ret grudsom læsning når man kigger på alle de "hyper" steder, deres priser versus kvalitet.

    Det var fundet rotteafføring på nogle af Lagkagerhusets steder og hvad sket det så?

    Intet, en bøde og så kører de videre.

    Det samme er med Mayers...

    Når det er store pengne det er involveret så alle kneb gælder...

    Redigeret 11-07-2018 08:09

  • Unnabandunna 10-07-2018 20:38

    Og den lyshårede af bdr. Price stak i en tv udsendelse en finger i en portion dessertmasse, som ikke skulle varmebehandles, for at smage!
    For en del år siden kom en hel familie på hospitalet, fordi en kok stak en bullen finger ned i saucen også for at smage!
    Engang købte jeg en sandwich i Illum, hvor jeg fandt et glasskår indeni - de var kommet til at smadre et glas i nærheden, og mente åbenbart ikke, at madvarerne ved siden af burde kasseres rub og stub, og jeg blev spurgt, om jeg ville have en anden i stedet!!!
    Oh skræk og rædsel for uansvarlig og uanstændig opførsel
    Jeg som privatperson stikker ikke nogen finger i mad, jeg skal servere for andre - en ren ske er udmærket til formålet og er ingen ekstra nævneværdig ulejlighed, og jeg forventer det samme, hvis jeg skal spise hos andre!  Advr!
       

Skriv på debatten

Bamseline sælger


log debate