Hvad synes du om Black Friday

Tilmeld/Afmeld besv. emails | Læst af: 540
  • Pinklady-1 22-11-2018 17:56

    Hej 

    Hvad synes I om Black Friday, - skal I ud og shoppe?

    Jeg ved ikke om det bare er mig, men har der ikke været Black Friday hele ugen og nogle steder hele måneden?
    Jeg synes de fleste butikker har omkring 20% rabat. Det er selvfølgelig penge at spare, men det er jo ikke så meget.
    Har ikke planer om, at jeg skal ud og shoppe. Men hvis jeg ser en reklame for en billig strømbesparende tørretumbler, så kan det godt være jeg køber den 

    God dag og god shopping 

    Redigeret 22-11-2018 17:58

  • Bamseline 22-11-2018 19:09

    Nu arbejder jeg selv i butik og jeg vil ikke lægge skjul på at jeg absolut synes det er træls (for ikke at bruge et kraftigere udtryk)!
    Ligesom jeg synes udsalg, fødselsdagssalg og alle andre begrundelser for at give nedsættelser og holde længe åbent er træls.

    Vi er en mindre butik og det der gør at det kan gå rundt i hverdagen er at vores priser er “normale” priser - til gengæld giver vi os rigtig god tid til kunderne i form af hjælp og vejledning - altså service. Det er det der adskiller os fra f.eks. H&M.
    Men det går ikke rundt, hvis vi skal sælge det meste til nedsatte priser....og tro mig: nogle mennesker forventer altså samme service selv om de får varen til halv pris!

    Personligt køber jeg aldrig selv noget på Black Friday - er altid på arbejde, men kunne jo købe f.eks. på nettet, men det gør jeg ikke.

    Bamseline

    Redigeret 22-11-2018 19:10

  • Ajtsb70 22-11-2018 20:12

    Har ikke noget bestemt, jeg skal købe, men holder lidt øje med et par butikker, om der er noget af interesse der sættes ned.

  • Pinklady-1 22-11-2018 21:48

    Tak for svar   

    Ja, jeg kan godt forstå, at det kan være træls at stå i butik. Især op til jul, ved udsalg osv. Må også være hårdt at skulle pakke så mange gaver ind.
    Men omsætningen må også være større. Mener der blev sagt sidste år at det var den dag på året, hvor omsætningen var størst.

  • Bamseline 23-11-2018 07:22

    Ja, BRUTTO omsætningen er væsentlig højere, men NETTO indtjeningen er ikke. Dermed ikke sagt at der ikke tjenes penge, men der skal jo sælges meget mere (i og med at varerne er billigere) for at få samme fortjeneste. For at sælge mere skal vi flere på arbejde, der jo alle skal have løn m.m. dvs der skal omsættes VIRKELIG meget mere for at det kan svare sig (i en mindre butik som min).
    Og så er der alt det ekstra arbejde med f.eks. oprydning! Folk roder i hverdagen, men det er ingenting imod sådan en dag som i dag.....
    Så tror mange butiksansatte har det som mig - det er ikke en dag vi ser frem til, men bare en dag der skal overstås....

    Læste at der var en butik (i Norge), der simpelthen ikke ville det her ræs - hun synes hendes ting var mere værd end at skulle rives og flås i, så hun valgte helt at holde lukket i dag.

    Bamseline

    Redigeret 23-11-2018 07:22

  • Bamseline 23-11-2018 15:57

    https://www.dr.dk/nyheder/regionale/trekanten/hk-saadan-bliver-du-en-perfekt-black-friday-kunde

    Meget apropos det jeg har skrevet ovenfor.....

Skriv på debatten

Pinklady-1 sælger


log debate